Nye tal: iPhone brugere er de mest loyale
Selvom vi i tre år i træk ikke er blevet forkælet med nyt design fra Apple, og man på hardware fronten ikke helt kan måle sig med Android-eliten, så vil iPhone brugere stadig ikke have andet end en iPhone.
Tal fra Statista viser nemlig, at 92 procent af iPhone brugere ville vælge at købe en iPhone igen, skulle de købe en ny mobil inden for de næste 12 måneder. Det er en forbedring fra sidste år, hvor tallet lå på 86 procent.
Se også: Priser på de bedste smartphones
Samsung bedst hos Android
Samsung kommer ind på andenpladsen med 77 procent. Derefter har vi LG med 59 procent, Motorola med 56 procent og til sidst Nokia med 42 procent.
Der er naturligvis langt større konkurrence på Android-siden, hvor telefonerne ligner hinanden ret meget og hvor det ikke betyder så meget for brugeroplevelsen, hvilken Android-mobil man vælger.
Se også: Anmeldelser af de bedste smartphones
Svært at skifte fra Apple?
Ud over, at der rent faktisk er stor konkurrence på Android siden, så kan der måske også være tale om, at det for mange kan virke uoverskueligt at skulle skifte styresystem og derfor holder iPhone-brugerne sig til iPhone.
Det kan både være den praktiske proces, der ligger i at få alting over – selvom det er betydeligt nemmere end for et par år siden, men stadig besværligt for mange. Samtidig kan det være svært for mange at skulle omstille sig til en ny måde at bruge sin smartphone. Mange af os med interesse for teknologi og gadgets har måske en større nysgerrighed for teknologi og hvordan den fungerer. Andre vil formegentlig bare have, at telefonen gør hvad den skal og på den måde, man er vant til.
Lad os gerne høre jeres mening nede i kommentarfeltet. Kunne I finde på at skifte til en mobil med et andet styresystem, næste gang I køber mobil?
Se også: Nyheder om smartphones
Opfølgning på artiklen
Siden redaktionen publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 19/5/2017 blev fortællingen ført videre med artiklen om Google Assistant kommer som app til iPhone – Følg det videre forløb her. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..