iPhone løfter Apples seneste resultat – men iPad skuffer
I går aftens præsenterede Apple regnskabet for seneste kvartal. Og tallene må vække glæde hos Apple.
Salget af iPhones lander på 43,7 millioner, hvilket er en stigning på 17 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
De nye salgstal betyder også, at Apple overgår markedets forventninger, som lå på 37,7 millioner solgte enheder.
Prissammenligning: Bedste pris iPhone 5s
Derimod levede Apple ikke op til forventningerne for salget af iPad. Markedet havde forventet 19,7 millioner solgte iPads, men det blev kun til 16,4 millioner enheder.
Apple omsatte for 45,6 milliarder dollars i seneste kvartal og hiver en overskud hjem på 10,2 milliarder dollars.
Umiddelbart efter, at kvartalsrapporten blev offentliggjort, steg Apples aktie med 8 procent.