Analytiker: Der kommer nok ingen opgraderet iPhone SE i 2017
Presset er tungt på Apple for at opretholde salget og gerne få det til at stige for at bryde den nedadgående salgsspiral i 2016.
Derfor er det interessant, når den altvidende analytiker Ming-Chi Kuo mener, at Apple ikke vil opgradere deres mindre iPhone-model SE på årlig basis.
Se også: Test af iPhones
Apple vil ikke presse egne produkter med ny iPhone SE
Årsagen skulle ifølge Kuo være, at Apple gerne vil øge bruttomarginalerne og ikke selv skabe mere konkurrence til deres flagskibe som iPhone 7.
Derfor er det sandsynligt, at Apple forlænger iPhone SEs levetid til mere end det tidligere obligatoriske år og altså derfor ikke vil lancere en opgraderet version i begyndelsen af 2017, hvor den gamle iPhone SE fylder et år.
Se også: Find bedste pris og tilbud på iPhones
Kommenterer ikke på lancering i andet halvår 2017
Kuo nævner dog ikke noget om andet halvår af 2017, så måske han ikke er afvisende for, at en iPhone SE-opgradering kan komme der.
Det lyder dog på den anden side lettere underligt i vores ører, hvis det skulle blive tilfældet, for andet halvår er normalt dedikeret de “rigtige” iPhones og det vil være mærkeligt, hvis Apple skulle lancere både en iPhone SE og en iPhone 8 / iPhone 7S eller hvad de nu måtte finde på at kalde deres næste iPhone.
Se også: Guide til iPhones
Tjener mindre per solgt iPhone
En af årsagerne til, at Apple angiveligt skulle vælge ikke at komme med iPhone SE i første halvdel af 2017, skulle altså være, at forventningerne til salget i første kvartal af 2017 er lavere end først antaget. De forventer en bruttomarginal på mellem 38 og 38,5 procent for sidste kvartal af 2016, hvilket er nedgang fra 40,1 procent i 2015 og også mindre end tidligere forventede 39 procent.
Disse tal får også andre konsekvenser for Apples forretningsgang. De har for eksempel sat pres på deres leverandører af komponenter for at få dem til at sætte priserne ned og mindske deres omkostninger, fortæller Kuo.
Det er måske noget, som de store Apple-leverandører som Samsung og TSMC kan leve med, men det kan få stor betydning for mindre selskaber.
Se også: Nyheder om Apple