iPhone SE stjæler flere Android-brugere end tidligere

Flere skifter fra Android til iPhone SE end nogensinde før - og de fleste der vælger en iPhone SE kommer fra over 4 år gammel telefon.

iPhone SE stjæler flere Android-brugere end tidligere

Hvert år er der potentielt en række iPhone-brugere, der vælger at skifte til en Android-mobil og omvendt. Det kan der være mange grunde til, men det lader til, at iPhone SE lige nu er et af de helt store trækplastre.

Flere skifter fra Android til iPhone SE end tidligere

Counterpoint Research har nemlig analyseret sig frem til, at den nye billigere iPhone-model tiltrækker flere Android-brugere end tidligere.

Counterpoint Researchs tal siger, at 26 procent af dem, der har købt en iPhone SE 2020 har været Android-brugere. Det er flere, end det normalt er tilfældet, fortæller Jeff Fieldhack, chef for den nordamerikanske afdeling af Counterpoint Research.

Se også: Find priser på iPhone SE 2020

Prisen formentlig afgørende

iPhone SE 2020 kom i april måned med en temmelig beskeden pris på 400 dollars – den danske pris er 3.699 kroner. Det er dermed den billigste iPhone i mange år.

Trods den væsentligt lavere pris, tror Fieldhack ikke, at den kommer til at sætte en kæp i hjulet for iPhone 12, der skal komme senere på året.

De kunder, der skifter til en iPhone SE, er ikke særligt interesserede i skærmstørrelse og 5G, og er derfor ikke de kunder, der ville overveje en iPhone 12.

Se også: Test af iPhone SE

De fleste kommer fra 4+ år gamle telefoner

Udover de købere, der tidligere har været Android-brugere, ser det ud til, at de fleste af dem, der køber en iPhone SE, skifter fra modeller, der er fire år gamle eller ældre. Som for eksempel en iPhone 6S.

Det er også en interessant detalje. Folk holder deres telefoner i længere og længere tid og de skifter altså ikke nødvendigvis til de dyreste og bedste telefoner – mindre kan gøre det.

Se også: Nyheder om iPhone

Fortsættelsen:

Siden vi bragte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. Efterfølgende d. 17/7/2020 bragte vi en artikel med fokus på iPhone 12-rygte antyder nedgradering af batterikapacitet – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.