iPhone X – tom hype eller ny salgsrekord for Apple i 2018?
Det varer ikke længe, før du kan forhåndsbestille din iPhone X – faktisk kun om et par timer – og man kan roligt sige, at der er en vis ståhej om den kommende Apple-model.
De fleste regner nok med, at lagerstatussen på iPhone X ikke vil være enorme mængder til at begynde med, men Apple kom i går med en pressemeddelelse, hvor de slog fast, at der vil være eksemplarer at købe for de kunder, der kommer ind fra gaden i deres butikker rundt om i verden.
Se også: Preorder iPhone X
iPhone X – hype eller salgsrekord
Det, mange er spændte på nu, er, om iPhone X virkelig bliver den store succes for Apple, som der har været så meget snak om. Visse analytikere mener, at iPhone X vil give Apple en salgsrekord for 2018, mens andre ser det hele som noget af en hype, og at forventningerne til gigantsalg er vildt overdrevne.
Blandt de seneste til at udtrykke deres mening om dette er Morgan Stanley, der med en ny undersøgelse argumenterer for, at iPhone X vil være et rigtigt es på hånden for Apple, og at selskabet og deres investorer kan forvente et super godt år i 2018. I mere præcise tal mener Morgan Stanley, at Apple vil sælge 262 millioner enheder næste år, af den simple grund, at mange Apple-kunder vil opdatere deres model.
Apples rekord er indtil nu 231,2 millioner enheder, og det var i 2015, hvor iPhone 6 sørgede for denne rekord. Morgan Stanley mener altså, at iPhone X om muligt vil blive mere populær, end der hidtil har været snak om.
Se også: Priser på iPhone X hos teleselskaber
262 solgte iPhones i 2018
262 millioner solgte enheder i 2018 altså, og af dem mener Morgan Stanley, at 47 procent af dem vil være iPhone X. Samtidig ser de iPhone 8 Plus som en større succes end man hidtil har forventet, hvilket også vil være med til, at Apple får nogle rigtigt gode måneder i den nærmeste fremtid.
Et punkt, der understøtter Morgan Stanley analyse er, at der er rekordmange Apple-kunder, der kan forventes at ville opgradere deres iPhone. Det og lanceringen af iPhone X vil tilsammen skabe rekordmuligheden for Apple.
Til at begynde med vil Apple højst sandsynligt ikke kunne følge med efterspørgslen, men det forventes, at de vil kunne skrue op for produktionen mod slutningen af 2017. Det massive iPhone-salg kan altså begynde allerede i slutningen af 2017.
Se også: Nyheder om iPhone X