iPhone X – her er de vigtigste specifikationer og funktioner

En række af de vigtigste specifikationer og funktioner i iPhone X er blevet afsløret før tid. Se dem her.

iPhone X – her er de vigtigste specifikationer og funktioner

iPhone X – det lader til at blive navnet på den nye iPhone, der kommer i aften. Spørgsmålet er, om Apple helt dropper navnet iPhone 8 eller om iPhone X bliver navnet på den særlige udgave til over 10.000 kroner og som skulle få 512 GB hukommelse.

Noget tyder på, at der bliver tale om iPhone 8, iPhone 8 Plus og så iPhone X, mens 7S og 7S Plus helt bliver droppet.

Uanset hvad, så har et læk af iOS 11 afsløret en række af de vigtigste specifikationer for Apples nye mobiltelefon, der bliver præsenteret i aften.

Se også: Køb iPhone X på afbetaling

 

iPhone X specifikationer

– Skærm på 5,8 tommer, OLED, edge to edge

– A11 processor med seks kerner

– 3 GB RAM

– 12 megapixelkamera

– 4K video med 60 billeder i sekundet

– 7 megapixekamera på fronten ti selfies med fuld HD videooptagelse

– Face ID (ansigtsgenkendelse) i stedet for Touch ID

– Nye ‘Animojis’ der bruger 3D kamera til at skabe egne emojis ud fra dit ansigt og din stemme

Se også: Det vil vi teste i anmeldelse af iPhone X

Pris for iPhone X

iPhone X ventes at blive premium udgaven af den nye 8’er og det skulle smitte af på prisen. Rygterne siger over 10.000 kroner. Telefonen bliver lanceret i aften kl 19 dansk tid og så bliver vi meget klogere på alle specifikationer, funktioner og pris på Apples nye topmobil, der som bekendt fylder 10 år i år. Derfor kan vi forvente den helt store lanceringsfest i aften.

Du kan finde bedste pris på iPhone X, så snart den tikker ind i prissammenlignerne.

Opdateringer i sagen

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 12/9/2017 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med en sag med fokus på Med iOS 11 bliver det sværere for myndigheder at få adgang til data på iPhone Klik her og læs artiklen.. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.