Apple dropper produktionsboost af iPhone XR – salget skuffer åbenbart

Der var store forventninger til salget af iPhone Xr, den billigste af de tre nye Apple-telefoner her i 2018 - men salget går åbenbart ikke så godt.

Apple dropper produktionsboost af iPhone XR – salget skuffer åbenbart

Ifølge nye rygter fra Nikkei har Apple meddelt de selskaber, der monterer iPhone XR-telefoner, som Foxconn og Pegatron, at der ikke kommer et boost af produktionen af telefonen. Det fik Apples aktier til at falde i værdi. Samtidig er det vand på møllen til rygterne om, at den billigste af Apples 2018-mobiler ikke er så efterspurgt som forventet, og det kun få dage efter, at mobilen er kommet ud i butikkerne.

 

iPhone Xr sælger åbenbart ikke så godt

Rygtet kommer fra kilder blandt leverandørerne til telefonerne. Her hedder det, at Apple også har meddelt det mindre selskab Wistron, der også plejer at montere telefoner for Apple, om at være standby i tilfælde af stor efterspørgsel, men at selskabet ikke umiddelbart får nogle ordrer fra Apple i år.

Kilderne har fortalt til Nikkei, at Foxconn oprindeligt havde gjort klar til 60 monteringsstationer, der skulle montere iPhone XR-telefoner, men nu har skåret det ned til 45. Det skulle være Apple, der har givet besked om, at der ikke skal produceres så mange telefoner som først antaget.

Tilbage i juni måned rapporterede Nikkei, at Apple regnede med at sælge 20 procent færre iPhones i år i forhold til sidste år. Ingen af de implicerede selskaber har ønsket at kommentere sagen.

Se også: Billig iPhone Xr

 

Analytiker: Foruroligenede nyheder

Det er kun få dage siden, Apple fortalte sine investorer, at julesalget af iPhones formentlig ikke ville nå op i det antal, som Wall Street hidtil har forventet. Analytiker Angelo Zino fra CFRA siger da også, at det er foruroligende nyheder så kort tid efter lanceringen, hvis rygterne er sande.

Han fortæller samtidig, at man får første gang ikke har oplevet en mærkbar efterspørgsel i de første uger på markedet for en telefon, der som iPhone XR er lanceret i efteråret.

Ivan Feinseth fra Tigress Financial Partners finder det dog overdrevet, at disse nyheder har fået Apples aktier til at falde.

Se også: Anmeldelse af iPhone 

 

Usande rygter i fortiden

Han mener, at der gennem tiden har været massevis af lignende påstande om Apples leverandører og salg, og at de ofte har været usande. Han ser derfor stadig Apple-aktier som et godt køb.

Samtidig har Rosenblatt Securities nedgraderet Apple-aktierne for anden gang siden sidste omsætningsrapport og begrundet det med forventninger om lavere salg af iPhones.

Se også: Nyheder om Apple

Sidste nye om historien

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen gik et skridt videre. 6/11/2018 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med artiklen; Hvilken mobil er bedst: Huawei Mate 20 Pro vs iPhone Xs Max vs Samsung Galaxy Note 9Klik her for at læse artiklen.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..