iphone xs max

10 ting du skal vide om iPhone XS og XS Max

Apple lancererede i går de nye iPhone XS og XS Max, to nye flagskibe – den ene større end den anden. Her er en række af de ting, du skal vide, inden du beslutter dig for et køb.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

1. Skærmstørrelse

De to telefoner er stort set identiske, men har skærmstørrelsen (og prisen til forskel som vi skal se længere nede i artiklen) til forskel. XS har skærm på 5,8 tommer med 2.436 x 1.125 pixel, mens XS Max har skærm på 6,5 tommer med 2.688 x 1242 pixel. Pixeltætheden er identisk på begge med 458 ppi.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Begge har ellers Super Retina OLED skærm.

Se også: Funktioner på iPhone XS og XS Max

 

2. Identiske funktioner

De to flagskibe har ellers helt identiske funktioner og indmad. Samme design og materialer, samme hukommelse på 64, 256 eller 512 GB, samme A12 Bionic 7nm chip, samme dual kamera. Kun batteristørrelsen er til forskel, men batterilevetiden er formentlig den ssamme.

 

3. Vandtætte med IP68

Apple konstaterer, at de nye iPhones er de mest hårdføre nogensinde, både over for fald og ridser, men også over for væsker. IP68 certificering giver vandtæthed ned til to meters dybde i 30 minutter og Apple bekræfter også, at de kan tåle at få for eksempel øl hældt ud over sig uden at tage skade.

 

4. Max med dual view på skærmen

iPhone XS Max kommer med en større skærm og flere pixels med 2.688 x 1.242 pixel og det giver mulighed for at benytte splitscreen. Drej telefonen til landskabsvisning og man kan få dual screen eller split screen og arbejder med to apps på samme tid.

 

5. A12 Bionic er kraftfuld

Den nye A12 Bionic ser meget kraftfuld ud. Det er selskabets første 7nm chip og de giver nye og bedre muligheder når det gælder grafisk flotte spil og AR-oplevelser. Den giver også en hurtigere brugerflade og bruger mindre batteri.

 

6. 512 GB hukommelse

Som en del af A12 Bionic designet får man mulighed for at vælge en iPhone XS eller XS Max med hele 512 GB hukommelse.  Selvom du går amok i 4K-video, skyder mange billeder og henter en masse apps ned, vil 512 GB stadig give masser af plads. Men du kommer også til at betale for det!

 

7. Dybdeskarphed kan justere efter billedet er taget

En af de nye funktioner på kameraet er, at man kan ændre på dybdeskarpheden på billederne, efter de er taget, hvis man bruger portrætindstilling. Apple siger, det er en brancheændrende nyhed, men den har nu været tilgængelig på andre telefoner de sidste par år. Men smart er funktionen da.

 

8. Dual sim

Endelig kommer Apple med dual sim mulighed. Et almindeligt sim-kort og et esim-kort. Teknikken med esim-kort understøttes dog kun i et fåtal lande og hos få operatører lige nu og Danmark er ikke med på listen over lande, hvor vi får glæde af det lige nu.

Apple sagde dog, at flere lande kommer til senere, og da 3 tilbyder esim-kort i Apple Watch i Danmark, kan vi godt sætte næsen op efter, at det også kommer til Danmark snart.

 

9. Alt blev lige lidt bedre

Mange andre ting på iPhone XS-telefonerne blev ellers lige lidt bedre end tidligere. Kameraet kan optage i stereolyd, Face ID er hurtigere og mere sikker, højtalerne har bedre lyd og åbning af apps skulle blive 30 procent hurtigere.

 

10. Prisen stikker helt af

Apple hæver barren for, hvad man kan tage for en mobil. XS holder priserne fra X-telefonen sidste år med pris fra 8.899 kroner. XS Max koster 9.799 kroner for 64 GB, 11.149 kroner for 256 GB og 12.999 for 512 GB. Du må gøre op med dig selv, om det er vanvittige priser eller komplet vanvittige priser…