Læk fra DxOMark: Huawei Mate 20 Pro og Pixel har bedre kamera end iPhone Xs

Lækkede kamera scores fra DxOMark siger, at Google Pixel 3 og Huawei Mate 20 Pro har bedre kamera end iPhone XS

Læk fra DxOMark: Huawei Mate 20 Pro og Pixel har bedre kamera end iPhone Xs

Lidt overraskende er kamera-eksperterne fra DxOMark stadig ikke klar med kameratest af iPhone Xs, men nu er der lækket informationer om scoren og faktisk ikke kun for iPhone Xs, men også for Google Pixel 3 og Huawei Mate 20 Pro.

 

Google Pixel 3 og Huawei Mate 20 Pro har bedre kamera end iPhone Xs

Når man kigger på specifikationerne for et kamera, kan man få et rimelig klart billede af, om kameraet er godt, men der er normalt mere til det end hvad man kan læse sig frem til. Billedkvaliteten handler nemlig også meget om, hvordan hardware og software spiller sammen. Det er for eksempel tilfældet med iPhone Xs, der faktisk tager bedre billeder end specifikationerne lægger op til. Men det betyder ikke, at den bedst i kategorien Kameramobiler.

Et læk fra det kinesiske sociale medie Weibo viser nemlig nogle interessante tal fra testscores hos kameraeksperterne DxOMark, der tester både rigtige kameraer og telefoner. Lækket er dårligt nyt for Apple, hvis man skal tro lækket. DxOMark har nemlig åbenbart allerede testet Huawei Mate 20 Pro og Pixel 3. Pixel 3 scorer 107 og Mate 20 Pro hele 116 point. Til sammenligning scorer iPhone Xs 104 point.

Ind til nu har Mate P20 Pro haft førepositionen med 109 points, så det er et flot spring, Huawei igen tager. iPhone X fra sidste år scorede 97 point, så selvom der er langt op til de 116 point, så er springet op til 104 point isoleret set også flot.

Pixel 2 scorerede i øvrigt 98 point, så en score på nu 107 point er ligeledes flot. Lækket viser i øvrigt også, at Sony Xperia XZ2 Premium får en score på 105.

dxomark test iphone xs

Se også: Priser på de bedste kameramobiler

 

Spændende om tallene passer

Umiddelbart virker tallene lækket fra Weibo realistiske nok. Huawei satte nye standarder for kamerakvalitet hos DxOMark sidste år med P20 Pro og det virker troværdigt nok, at både iPhone Xs, Pixel 3 og Mate 20 Pro stiger i karakter som de gør. Dog skal man have med i tankerne, at tallene sagtens kan være fabrikeret.

Formentlig er DxOMark snart klar med deres officielle test af iPhone Xs og test af Pixel 3 og Mate 20 Pro kommer formentlig i løbet af oktober i takt med, at telefonerne bliver lanceret.

Se også: Bedste kameramobiler

Redaktionen har mere i sagen

Næste fortælling om sagen kan også være interessant. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 28/9/2018 var der nyt om emnet i et indlæg omkring Apples iPhone Xs Max koster 443 dollars at bygge – Historien finder du her. Vi følger op på emnet. Se seneste nyt her.