Warren Buffet på storindkøb i Apple – og skælder samtidig ud
Det er et ofte tilbagevendende fænomen, at analytikere og andre industrieksperter analyserer og estimerer salgstal og succesrater, når Apple kommer med sine regnskabsrapporter. Sådan var det også denne gang, og konklusionen fra de fleste var, at iPhone X ikke solgte så godt, som man forventede, inden den kom på markedet.
Overdrivelse af iPhone X sælger dårligt
Siden har det vist sig, at iPhone X var den mest populære iPhone hver uge i det seneste kvartal, i hvert fald ifølge Tim Cook. En ny rapport for Strategy Analytics har desuden vist, at iPhone X i seneste kvartalet var den mest sælgende telefon på verdensplan.
Det er stadig sådan, at Apple ikke har slået salgsrekorder, men at salget af telefonen har været så dårligt, som mange analytikere har påstået, er nok også lidt af en overdrivelse.
Se også: Priser på iPhone
Warren Buffet: Apple er utrolige
Efter den seneste regnskabsrapport fra Apple har den legendariske investor Warren Buffett overfor CNBC rost Apple og kaldt selskabet for utroligt. ”Hvis man ser på Apple, tror jeg, at de tjener næsten dobbelt så meget som det næstmest rentable selskab i USA,” siger han til CNBC.
I samme omgang langede Buffett også ud efter Wall Street-analytikerne, der hvert kvartal analyserer og vurderer Apples velbefindende ud fra det foregående kvartals regnskab. Her henviser han til, at ingen investerer i noget baseret på kortsigtede udsigter, men derimod på, hvordan det vil udvikle sig hen over 10-20 år. Han mener, at det er totalt irrelevant at bruge tid og energi på at sidde og gætte, hvor mange iPhone X der er solgt.
Det er en pointe, der er værd at skrive sig bag øret. Ofte er det sådan, at analytikerne nærmest per automatik dunker Apple i hovedet, hvis salget falder et kvartal, også selvom der stadig forventes en stigning i salget det følgende kvartal.
Det skal dog også nævnes, at Buffetts Berkshire Hathaway ejer 240 millioner Apple-aktier og for nylig opkøbte de 75 millioner Apple-aktier, så der er lidt egne interesser at beskytte.
Se også: Test af iPhone X
Fejl ikke at investere i Google og Amazon
Warren Buffet har ry for at være en mand, der ved alt om, hvordan vinden vender og drejer på aktiemarkedet, men selv Buffet kan tage fejl. Således kalder han det i hvert fald for en fejl, at hans selskab Berkshire ikke tidligere anså Google/Alphabet og Amazon for at være fornuftige køb.
For begge selskabers vedkommende er det gået en vej de seneste år og det er op.
Se også: Nyheder om Apple
Sagen efterfølgende
Her følger vi op med den seneste udvikling om temaet. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 26/4/2018 fulgte vi op med en artikel omkring emnet Samsung fortsætter med flot regnskab – men aktien er styrtdykket siden november – Historien kan læses her. Læs også seneste nyt om temaet ved at trykke her..