LG kan ikke levere nok Oled-skærme til Apple
Apple er løbet ind i problemer i deres forsøg på at blive mindre afhængige af ærkerivalen Samsung. Det skriver Wall Street Journal. Sagen handler om, at Apple søger en anden leverandør af de Oled-skærme, de skal have i deres iPhones, og her har de vendt sig mod LG Display.
Nu ser det imidlertid ud til, at LG måske ikke kommer til at kunne klare den opgave.
Se også: Telefoner med de bedste skærme
Samsung kan diktere prisen
Det er Samsung-skærme, der sidder i iPhone X-telefonerne og ifølge flere analytikere har Apple været meget opsatte på at finde en anden leverandør. Så længe Samsung er eneleverandør til Apple, har de også magten til at bestemme pris og lignende.
For Apples vedkommende er der ikke rigtigt nogen alternativer, som det ser ud nu.
Se også: Find de billigste mobilabonnementer
LG kan ikke levere nok skærme
LG har ganske rigtigt Oled-skærme i deres V30, men kvaliteten var ikke noget at skrive hjem om, lyder det fra flere sider. Selskabet har også leveret skærme til andre telefoner som Googles Pixel 2, og her var det lidt af et tilfælde, om den enkelte kunde fik en skærm, der var god eller dårlig. På TV-siden er LG førende inden for Oled-skærme, men det går knap så godt for dem, når det gælder skærme til smartphones.
Samtidig ser det ikke ud til, at LG magter at levere nok skærme. Der er tale om en helt anden produktionsmængde af OLED-skærme, når det er Apple der bestiller dem, i forhold til det antal OLED-skærme, som LG skal bruge til egne telefoner, der sælger betydeligt mindre sammenlignet med iPhone.
Se også: Nyheder om Apple
Flere nyheder om temaet
Tiden står ikke stille og det gør emnet heller ikke. Her får du den efterfølgende udvikling om temaet. katrine kunne ikke lade sagen ligge. Allerede d. 23/4/2018 gik redaktionen videre med en vinkel omkring 2007-2018 – Stor gennemgang af iOS – Nyheden kan læses her. Se også de seneste nyheder om temaet her.