Analytiker: Ny MacBook Pro og MacBook Air kommer til oktober
Nu er lanceringen af iPhone 7-modellerne ved at være gammelt nyt, men Apple lader os ikke vente længe på nye produkter, mener analytiker.
Denne gang er det nye MacBook-modeller, det drejer sig om, og vi har hørt forskellige rygter om dem den seneste tid. For MacBook Pro-modellen har jungletrommerne talt om en skærm nummer to af Oled-typen, der vil have forskellige touch-knapper, alt efter hvad computeren laver.
Men nu er der nye rygter om både kommende Pro og Air-computere.
Se også: macOS Sierra med Siri kan hentes gratis
Ny MacBook Air
Vi starter med at se lidt nærmere på MacBook Air. Den model er der nemlig ingen der rigtigt ved, hvad Apple har tænkt sig at gøre ved, om noget overhovedet.
Den seneste tid har iPad Pro og dens A9X chip nemlig generelt givet Intels chips klask over fingrene i benchmark test. Apples egne processorer er simpelthen ved at indhente de knap så kraftfulde fra Intel.
Se også: MacBook med touch ID og mini OLED skærm
MacBook Pro
Det, der taler for en ny Air, og en ny Pro for den sags skyld, er analytiker Rhoda Alexander fra IHS Securities, der overfor Forbes påstår, at produktionen af nye MacBook-computere har været i gang i nogle måneder.
I så fald betyder det to MacBook Pro-computere på henholdsvis 13,3 og 15,4 tommer og en MacBook Air på 13,3 tommer, og ifølge Rhoda Alexander kommer de på markedet i oktober.
Se også: Nyheder om Macbook