Kina: Køb maske så ingen kan låse din iPhone X op med Face ID når du sover
Man skal nogle gange være hurtigt ude for at lave en god forretning. Blot et par dage efter Apples annoncering af, at iPhone X har Face ID i stedet for Touch ID til at låse telefonen op med, har den kinesiske onlinebutik Taobao lanceret ”beskyttelsesmasker”.
Se også: iPhone X – specifikationer og funktioner
Face ID fungerer kun med åbne øjne
Hvis du er nervøs for, at nogen prøver at låse din telefon op, mens du sover, kan du beskytte dig med en af disse masker, der fås til priser mellem 5 og 15 dollars.
Nu skulle det faktisk slet ikke være muligt at misbruge dit sovende ansigt, da Face ID er kodet til ikke at fungere, hvis du lukker øjnene, men det hindrer ikke Taobao i at prøve at lave en forretning på disse masker.
Se også: Priser på iPhone X
Flere designs at vælge mellem
Der er flere designs at vælge imellem blandt maskerne. Du kan vælge antal huller, du vil have, et eller tre eller slet ikke nogen. Du kan få dem i forskellige farver, og det kan også være en maske, der kun dækker dine øjne. Hjemmesiden ynder også at give dig lidt paranoia ved at vise billeder af alle de steder, du vil kunne støde på en person, der er helt vild efter at snyde dig til at låse din telefon op. Måske er det ham den mystiske ved siden af dig i flyet…
Nu er der jo altid muligheden for slet ikke at have Face ID-funktionen aktiv. Du kan jo nøjes med den gode gamle kode i stedet. Nu skal iPhone X jo også lige sættes til salg først – der går jo 5-6 uger endnu.
Se også: Sådan fungerer Face ID