Musikeren Moby: Jeg var med til at opfinde iPhone
En af de største kilder til udvikling og skabelse er inspiration. Den kan komme mange steder fra – noget man læser, en film man ser, en kommentar fra en ven, naturen og tusind andre steder. Et nyt spørgsmål har rejst sig, når det gælder inspiration – har musikeren Moby haft en finger med i spillet, da iPhone fandt vej til tegnebrættet?
Det mener Moby i hvert fald selv.
Se også: Anmeldelse af iPhone
Moby: Jeg var med til at opfinde iPhone
I et interview med The Guardian fortæller han, at han har været med til at opfinde iPhonen. Det hele skulle efter Mobys udsagn være begyndt, da iTunes blev lanceret. Her siger Moby, at han talte med en Apple-chef og sagde, at selskabet burde have en MP3-afspiller.
Til at begynde med virkede Apple ikke så opsatte på den idé, men et par år efter fik Moby en iPod med den besked, at Steve Jobs ville forære ham den. Ved den lejlighed sagde Moby: ”I ved godt, at den her på et tidspunkt får et kamera og en telefon knyttet til den, ikke? Apple-medarbejderne reagerede ved at grine og svare, at det aldrig ville ske”.
Se også: Find billig pris på iPhone
Indrømmer det kan lyde som vrøvl
Det er ikke lige til at sige, om denne historie stemmer eller om der er tale om en overdrivelse i et eller andet format. Moby siger da også selv, at han ikke gerne taler om emnet, fordi det lyder som det rene vrøvl eller noget selvhævdende.
Der er nok ingen tvivl om, at inspirationen til iPhone kom fra en række eksterne faktorer, og Mobys historie er da om ikke andet underholdende.
Se også: Nyheder om iPhone