Ny EU undersøgelse: Er Apples opkøb af Shazam konkurrenceforvridende

EU er bekymret for, om Apple kan misbruge opkøbet af Shazam til at mindske konkurrencen inden for musikstreaming.

Ny EU undersøgelse: Er Apples opkøb af Shazam konkurrenceforvridende

EU har sat en undersøgelsen i søen for at finde ud af, om Apples opkøb af musikgenkendelses-tjenesten Shazam er et problem rent konkurrencemæssigt.

 

Frygter Apples opkøb af Shazam er konkurrenceforvridende

Det sker efter at flere lande, her i blandt Østrig, Frankrig, Spanien og Island, har bedt EU-kommissionen med Margrethe Vestager om at undersøge, om Apples opkøb af Shazam følger EUs lovgivning.

Margrethe Vestager forklarer om undersøgelsen, at folks musikvaner har ændret sig meget de seneste år og de vil derfor sikre, at udbuddet og konkurrencen ikke formindskes på grund af et opkøb.

Se også: Mobilabonnementer med musik

 

Spotify og Apple modtager 1 million klik dagligt fra Shazam

På daglig basis skulle Spotify og Apple modtage 1 million klik fra brugere, der har søgt på musik gennem Shazam og bekymringen er, at Apple kan få monopol på disse brugere ved kun at sende klikkene ind til Apple Music og afholde dem fra at finde vej ind til Spotify.

Der er også bekymring for, at Apple kan bruge Shazams data til at flytte brugere fra andre streaming-tjenester over til Apple Music.

Se også: De bedste streaming-tjenester til musik

 

Apple vs EU

Apple bekræftede i december sidste år at de vil opkøbe Shazam for 400 millioner dollars. Apple har tidligere haft problemer med EU og særligt Margrethe Vestager, der mener, at Apple skylder Irland 93 milliarder kroner i skat.

Både Apple og Irland er uenige og sagen er ikke afgjort endnu og retorikken mellem Apple /USA og EU har været hård.

Se også: Nyheder om EU vs Apple