Ny iPhone SE kan være på vej – lancering i denne måned
iPhone SE har været en populær telefon for dem, der ikke vil have en stor telefon, noget der ellers næsten er uundgåeligt disse dage.
Ofte betyder en mindre telefon også, at man skal nøjes med dårligere specifikationer end på de store modeller. iPhone SE brød netop den trend, og gav kunderne mulighed for at få en kraftfuld telefon i en lille indpakning.
iPhone SE kom i en iPhone 5’s størrelse, men med indmaden fra en iPhone 6s.
Se også: Bedste tilbud på iPhone SE
Derfor menes ny iPhone SE at være på vej
MacRumors skriver på deres side, at man har registreret, at Target, en supermarkedskæde i USA, har fjernet seks modeller af iPhone SE fra hylderne og returneret dem til Apple. Dette plejer oftest at ske, når der skal nyt sortiment på hylderne.
De refererer derefter til et rygtet event fra Apple, der skulle finde sted i marts – her kunne en ny potentiel iPhone SE blive lanceret.
Det, der taler for, at det ikke skulle være sandt, er, at det ikke er alle modellerne, der er blevet fjernet, så det kan ganske enkel være en rokering i inventaret.
Se også: Anmeldelse af iPhone SE
Mindre opgradering
Skulle der være tale om en opgradering, vil det formentlig ikke blive en kæmpe en af slagsen. Man kunne forestille sig, at noget af indmaden fra iPhone 7 ville blive brugt – en opgradering i kameraet, processor og Touch ID er ikke utænkeligt.
Se også: Nyheder om iPhone SE
Det sidste nye i fortællingen
Her finder du efterfølgende nyt og anvisning til de seneste nyheder om emnet. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 28/2/2017 kørte vi en ny vinkel på Apple: Reparerer andre end Apple iPhone-skærmen bortfalder garantien ikke – Tjek artiklen her. Vi følger op på emnet. Se seneste nyt her.