Nye billeder af iPhone X – nu med Full Vision Display
Kært barn har mange navn, også Apples kommende iPhone der runder 10 år: iPhone 8, iPhone Edition og det nyeste navn på listen, iPhone X.
Se også: Test af iPhone
iPhone 8 med edge-to-edge skærm
Og nu er der lækket helt nye billeder af Apples kommende model. Det er jo så moderne med edge-to-edge skærme, og den trend hopper Apple med på og giver iPhone X Full Vision Display, hvis man skal tro rygterne. Det betyder altså en skærm på 4,7 tommer uden kanter om.
Rygterne er i denne omgang kommet fra iFanr, og i dem fremgår, at denne prototype, som billederne skulle vise, meget vel kan være blot en ud af op ti til forskellige prototyper, som Apple er i gang med at teste. Der går også rygter om, at en hel del funktioner, så som FaceTime-kameraet, sensorer, Touch ID og ikke mindst hjemknappen kan blive lagt ind i skærmen.
Se også: Sammenlign priser på iPhone
Fra Retina til Oled
Ser vi på konkurrenten Samsung og deres nyeste topmodel, Galaxy S8, der har et såkaldt Infinity Display, er det noget af det hotteste hotte lige nu, hvilket måske også kan ses på, at Apple har valgt at gå væk fra deres indlysende valg på de sidste mange modeller, Retina-skærmen. I stedet bliver det en Oled-skærm i edge-to-edge-varianten, hvis man skal gå efter rygterne.
Tidligere har Apple også opkaldt deres skærm-teknologi efter skærmens maksimale opløsning. Således fik iPhone 6-modellerne deres Retina-tag, fordi skærmene i dem understøttede Hd-opløsningen, 1080 x 1920 pixel. Det betyder, at iPhone 8/X/Edition kan få en skærm, der hedder Super Retina HD eller lignende, hvis de holder sig til Retina-skærmen alligevel, eller et fint navn med Oled i, hvis rygterne passer, og Apple har tænkt sig at skifte teknologi.
Se også: Nyheder om iPhone 8