Overtro kan få Apple til at droppe iPhone 13

Overtro kan få Apple til at droppe iPhone 13 - 20 % af potentielle købere siger, de overvejer at droppe telefonen, hvis den kaldes iPhone 13.

Overtro kan få Apple til at droppe iPhone 13

Senere i år kommer iPhone 13 på markedet og for mange er det en opgradering, de har ventet længe på. For andre kan det være helt modsat og en telefonmodel, de ikke vil røre med en ildtang. I en spørgeundersøgelse i USA foretaget af SellCell svarede hele 20 procent af de adspurgte, at de overvejer at skippe denne model på grund af overtro.

iPhone 13 – vil overtro få Apple til at skifte navn på næst iPhone?

Tallet 13 anses generelt at stå for uheld i den vestlig kultur og af netop den årsag er der mange hoteller eller andre bygninger, der springer 13. etage over og i stedet kalder den 12A eller lignende.

I undersøgelsen blev deltagerne videre spurgt, hvad den nye iPhone burde hedde, og mange syntes tilsyneladende, at ”iPhone” var et fint navn. Der går rygter om, at Apple kan finde på at kalde deres næste mobil for iPhone 12s.

Se også: Test af de bedste iPhones

iPhone 12s eller iPhone 14?

Vælger Apple at kalde den for iPhone 12s, så indikerer det i hvert fald, at der bliver tale om en mindre opdatering. Er der tilpas med store nyheder, kan det være at Apple ganske enkelt bare springer over iPhone 13 og vælger navnet iPhone 14.

Ærlig talt er det ikke noget, vi har tænkt nærmere over, og den eneste anden mobilproducent, der er oppe i samme antal modeller i en serie, er Samsung, men de valgte at hoppe til Galaxy S20 og S21 efter Galaxy S10. Formentlig for at få det til at passe med det år, telefonen blev lanceret.

Se også: Priser på iPhones

13 bringer held i Kina

En anden interessant ting er, at det så ulykkesstemplede 13-tal i vesterlandsk kultur i stedet betyder held i mange asiatiske lande, ikke mindst i Kina.

Så er spørgsmålet, hvilken vej Apple vælger. Er det mere økonomisk lukrativt for Apple at føje sig i forhold til de 20 procent, der svarer at de vil springe over iPhone 13 eller er det kinesiske og asiatiske marked stort nok til at kompensere for det?

Uanset hvilken vej, Apple vælger, så bliver det interessant at høre, hvordan de forholder sig til det i følge overtroen uheldsvangre tal 13. Apples næste generation af iPhone bliver lanceret til september og så bliver vi meget klogere på det hele.

Se også: Nyheder om iPhone