Video: Portrætlys’ fantastiske verden ifølge Apple
Apple er selv meget glade for deres Portrætlys-funktion i iPhone X og iPhone 8 Plus. Derfor lader de os gerne kigge lidt om bagved scenen i Cupertino for at løfte lidt af sløret for funktionen.
Har studeret lys, portrætmaleri og AI
For nogle dage siden delte Apple en video, hvor de viser de udviklingsprocesser, der førte frem til Portrætlys. Blandt andet ser man, hvordan de har samarbejdet med fotografer for at studere lys, topmmoderne artificial intelligence og mere af samme skuffe.
Også portrætmaleri har de studeret, skriver de i den tekst, der følger med videoen. På den måde har de kombineret viden om lys, der er arbejdet frem gennem tiden, med maskinelæring for at skabe en iPhone, der kan tage portrætter af studiekvalitet, men uden studiet.
Se også: Bedste pris på iPhone X
Portrætlys giver begejstring
Apple har promoveret Portrætlys, siden iPhone X så dagens lys. For eksempel har Tim Cook i et interview med Fast Company peget på netop den funktion som en af de måder, Apple får deres kunder til at være begejstrede over deres produkter.
I samme interview beskriver han funktionen som at have en professionel fotograf til at tage dit portræt, og sammenligner derefter prisen på iPhone X med at skulle sætte et fotostudie op, hvor han mener, iPhone X har samme fotomæssige kvalitet som studieudstyr til titusinder eller endda hundredtusinder af dollars. Overdrivelse fremmer forståelsen, som man siger. Portrætlys-funktionen kan give gode billeder, hvis omstændighederne er optimale – ofte er det svært at få noget rigtig brugbart ud af funktionen.
Se også: Test af iPhone X
Det næste i sagen
Siden vi publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fulgte op på historien. 27/2/2018 fulgte vi op med artiklen om iOS 11.3 kan komme næste uge – Den videre historie kan du læse her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..