Rygte: iPhone 17 Plus får en mindre skærm
iPhone 15 Plus har en skærm på 6,7 tommer, og det samme har iPhone 15 Pro Max. De rygter, som vi indtil videre har hørt om den kommende iPhone 16 Plus, hævder, at den får en skærm i helt samme størrelse som sin forgænger.
Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones
Uvist hvor meget mindre skærmen i iPhone 17 Plus bliver
Næste år kommer det dog til at ændre sig, hvis vi skal tro på et nyt rygte. Det forlyder nemlig, at iPhone 17 Plus får en mindre skærm end iPhone 15 Plus og iPhone 16 Plus. Det fortæller Ross Young fra Display Supply Chain Consultants.
Han nævner ikke nogen specifik størrelse på skærmen i iPhone 17 Plus, men fortæller, at den nye skærmstørrelse kommer til at placere den et sted mellem standard iPhone 17 og iPhone 17 Pro Max. Men hvis iPhone 16 Pro Max vokser til at være 6,9 tommer, kan iPhone 16 Plus også blive en stor telefon.
Det er alt for tidligt i udviklingsprocessen for iPhone 17-serien til at tage dette rygte alt for seriøst, men det er klart, at det kan vise sig at stemme.
Vi venter på konkrete størrelser på telefonerne, inden vi rigtig kan tro på en mindre skærm i iPhone 17 Plus. Med det sagt har Ross Young som regel ret i den information, han kommer med. Så vi skal på den anden side ikke blive alt for overraskede, hvis også denne information viser sig at stemme.
Se også: De bedste priser på brugte iPhones finder du hos Swappie
Skærmstørrelser går én vej
Inden for smartphones har størrelsen på telefoner kun gået én vej, og det er opad. I mange år er skærmene kun blevet større, men på et eller andet tidspunkt må vi nå grænsen for, hvor stor en telefonskærm kan blive.
For Apples vedkommende lader det til, at telefonerne ikke skal blive meget større end de nuværende 6,7 tommer telefoner. Blandt konkurrenterne er der dog ikke den store tendens til at gå ned i skærmstørrelse.
Godt nok tilkendegiver mange ønske om at kunne købe en mindre topmodel, men salgstallene peger kun i én retning: Folk køber de store telefoner, og derfor bliver der langsomt færre mindre topmodeller at vælge mellem.
Se også: Nyheder om iPhones og mobiltelefoner