Rygte om iPhone uden notch i 2020
Det første, der taler for, er den kendte analytiker Ming-Chi Kuo, der har publiceret et nyt notat via kinesiske MyDrivers. Her skriver han, at mindst en af 2020s iPhones får en mindre kameralinse i selfiekameraet for på den måde at få mere skærmflade. En mindre notch med andre ord.
Det andet, der taler for, er et citat i China Times fra en analytiker fra investeringsselskabet Credit Suisse, der siger, at Apple har planer om en ny iPhone i 2020, der hver skal have notch eller Face ID. I stedet skal den iPhone have et selfie-kamera under skærmen og akustisk fingeraftrykslæser over hele skærmfladen – som Touch ID men hvor som helst på skærmen.
I 2021 mener analytikeren, at alle det års iPhone-modeller vil være uden notch og dermed alle være gået over til selfiekamera under skærme og akustisk fingeraftrykslæsning over hele skærmen. Samtidig skulle det være en teknik, Apple selv vil udvikle i stedet for at få den fra tredjepart.
Se også: Bedømmelse af iPhone
Apple iPhones i 2019, 2020 og 2021
Samlet set giver det følgende fremtidsudsigter.
I 2019 får vi tre iPhones med Face ID og den notch, vi kender.
I 2020 kommer der to nye iPhones med Face ID og smallere kant om skærmen, samt en iPhone uden notch og med fingeraftrykslæsning over hele skærmen.
I 2021 kommer der tre nye iPhones uden notch og med akustisk fingeraftrykslæsning over hele skærmen.
I sidste uge kom et rygte om en iPhone med akustisk fingeraftrykslæsning under skærmen, men ifølge det rygte skulle det dreje sig om en model, der kun skulle ud på det kinesiske marked, der er noget mere prisfølsomt. Akustisk fingeraftrykslæsning under skærmen er nemlig billigere end sensorerne til Face ID.
Fingeraftryksscanner i hele skærmen på 2020 iPhones
En analytiker fra Barclays er efter at have truffet nogle af Apples leverandører kommet frem til den konklusion, at iPhone-modellerne i 2020 får den akustiske fingeraftryksteknologi, der altså giver mulighed for at aflæse fingeraftryk over hele skærmen.
Fra første færd har notchen været kontroversiel. Ikke nok med at mange ikke synes, der er særlig køn, så forhindrer den også, at iPhones har en rigtig edge-to-edge skærm. Derfor er det slet ikke usandsynligt, at Apple arbejder på at komme af med notchen. Det er dog altid klogt at tage rygter med et gran salt eller to. Der er lang tid til efteråret 2020, så der er plads til mange ændringer i planerne endnu, og Apple siger som sædvanlig ingenting.
Se også: Priser på iPhone
Apple kan vælge flere løsninger
Der er den senere tid dukket flere eksempler op på teknologi, der udvider mulighederne for at lægge ting under skærmen. Apples leverandør AMS har udviklet ambient lys og sensorer til at lægge under skærmen, mens andre mobilproducenter som Oppo og Xiaomi har vist prototyper på telefoner med selfie-kameraer under skærmen. Samsung har valgt en anden metode til at undgå notchen. På Galaxy S10 og S10+ er der små udskæringer i skærmen, hvor kameraet sidder.
Hvad Apple ender med at gøre, må tiden vise, men det ser ud til, at notchens dage kan være talte.
Se også: Nyheder om iPhone
Historiens videre forløb
Temaet fortsætter med at være relevant. Steen Jørgensen gik et skridt videre. 11/7/2019 blev bolden spillet videre med en artikel med tematikken Konkurrence: Vind iPhone Xs til værdi af 8.749 kroner – Følg den videre histore her. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..