Så mange gange kan du lade batteriet i iPhone inden Apple forringer telefonen

Er du i tvivl om, hvor mange gange du kan lade dit batteri i din iPhone op, inden Apple forringer telefonen, så find svaret her.

Så mange gange kan du lade batteriet i iPhone inden Apple forringer telefonen

Apple har indrømmet, at de med vilje svækker ydeevenen i ældre iPhones fordi batteriet efter 300-400 opladninger bliver svagere. Når batteriet bliver svagere, er det ikke sikkert, at det kan følge med den belastning, det udsættes for, når man bruger sin iPhone og derfor kan telefonen give en dårlig og hakkende brugeroplevelse eller helt lukke ned ud af det blå.

 

Apple forringer iPhone fordi batteriet svækkes med tiden

Det ønsker Apple ikke at udsætte deres brugere for, så de har i stedet for lagt software ind i iPhone, så de kan mindske ydeevnen på iPhone og derfor belaste batteriet mindre. Det har naturligvis fået folk op i det røde felt, for Apple har ikke oplyst om denne praksis.

I og for sig kan det være en fin nok handling fra Apples side at sikre, at telefonen ikke lukker ned fra tid til anden, fordi batteriet er blevet svækket med tiden, men folk raser over, at Apple ikke har oplyst om, at de gør det,  så de kunne købe et nyt frisk batteri til deres gamle iPhone – eller bare ville leve med risikoen for, at det kunne give problemer med et gammelt batteri.

Der spekuleres naturligvis i, at Apple har holdt dette hemmeligt for kunderne, da de er mere interesserede i, at brugerne køber en ny iPhone end blot skifter batteriet ud.

Se også: Sammenlign priser på iPhones

 

Hvor mange gange kan man lade batteriet i iPhone op?

Hvor mange gange kan du så oplade batteriet på din iPhone, inden batteriet bliver svækket og inden Apple mindsker iPhones ydeevne? Det gav Apple faktisk selv svar på for nogle måneder siden i et interview.

Apples marketing vice president, Greg Joswiak, har i et interview oplyst, at man kan lade iPhone op mellem 300-400 gange, hvor efter det så begynder at miste kapacitet. Der har været skriverier om, at batteriet efter 300-400 opladninger bliver helt ubrugeligt, men det afviser Joswiak. Det svækkes med cirka 20 procent.

Se også: Anmeldelser af iPhones

 

Opladningscyklus

I forbindelse med antal opladninger taler man om en ‘hel opladningscyklus’. Det betyder, at hvis man dræner batteriet helt inden opladning og så lader op, så dækker det over en hel opladningscyklus. Dræner man kun batteriet 50 procent, så gælder det for en halv opladningscyklus, i følge Joswiak.

Med 80 procent tilbage af batterikapaciteten burde man således stadig have en funktionel iPhone, der så dog skal lades op noget oftere.

Se også: Nyheder om Apple

kilde

Historien forstsætter

Historien lå ikke død så alt for længe. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 22/12/2017 publicerede redaktionen en artikel omkring Apple sagsøges for at bevidst at gøre iPhone langsommere – Det videre forløb i sagen finder du her. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..