Sådan fjerner du skjulte notifikationer på låseskærm på iPhone X (10)
iPhone X har en anden tilgang til notifikationer på låseskærmen, men det er muligt at sætte det op, så de opfører sig som de tidligere har gjort. Med Face ID er det nemlig blevet sådan, at du ikke altid får lov at se en oversigt over dine notifikationer på låseskærmen. Det er først, når iPhone X ser, at du er dig, at du får oversigten frem, indtil da er der ingen detaljer, blot vises det, at der er noget at tage sig af.
Notifikationer vises først når telefonen er sat op
Dette skyldes standardindstillingen på din iPhone X. De er nemlig sat til som udgangspunkt, at det først er, når telefonen er låst op, at den skal vise et preview af notifikationerne. Altså skal Face ID genkende dig eller du skal taste din adgangskode ind, før du får en bid af en besked eller mail at se i notifikationerne.
Sikkerhedsmæssigt er det rigtig smart, for det betyder jo også, at der ikke er andre, der kan se noget, der ikke er tiltænkt deres øjne. Det er jo også grunden til, at Apple har sat det som standardindstillingen. Det er heller ikke en ny funktion, tidligere var den bare som standard indstillet til at vise preview af notifikationerne, og du måtte slå det fra selv, hvis du ville.
Se også: Priser på iPhone X
Få preview af notifikationer på låseskærm
Med Face ID er det jo ofte sådan, at telefonen låser op med det samme, og du får dit preview. Men er du ude i vinterkulden med store hue og halstørklæde for det halve ansigt, genkender din iPhone X dig nok ikke. Og så kan det være lidt irriterende, at du ikke får et preview af dine notifikationer. Det kan også være i en mere simpel situation, hvor telefonen ligger på bordet, og du ikke holder ansigtet lige over den, men måske bare vil tjekke, hvem der lige skrev en besked til dig.
Hvis du gerne vil kunne se dine previews i alle situationer, også når du er ukendelig for din telefon, kan du ændre indstillingen. Du går ind i Indstillinger>Meddelelser>Vis eksempler>Altid. Det kan også gøres individuelt for hver app. Hvis du vil, kan du også slå previews fra for hver app eller helt slå notifikationer fra for hver app.
Endelig kan du indstille Face ID til hvad der skal have lov til at dukke op, når telefonen er låst. Det kan for eksempel dreje sig om nye notifikationer, Siri, Svar med besked og kontrolcenteret.
Se også: Guide til iPhone X
Mere til sagen
Meget er sket siden vi bragte artiklen. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. 17/11/2017 gik vi et spadestik dybere og bragte en sag med fokus på Sådan oplader du din iPhone hurtigere – Læs mere her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..