Sådan kommer iPhone 12 til at se ud, siger rygterne

Nogle kvikke designhoveder har lavet billede at iPhone 12, som de mener den kommer til at se ud baseret på rygter fra pålidelige kilder.

Sådan kommer iPhone 12 til at se ud, siger rygterne

Vi elsker tilsyneladende at gætte på kommende iPhones design og funktioner, for vi begynder at gætte på næste model, så snart den nyeste er kommet på markedet. Derfor er der allerede fuld gang i gætterierne om næste års iPhones, iPhone 12, og det er ingen hindring, at Apple ikke selv siger noget som helst om sagen før selve afsløringen i september.

 

Billede af iPhone 12 lækket

For nylig har gadgetsnow.com lagt en artikel ud, hvor de fortæller, at CashKaro.com har offentliggjort det, de mener, bliver Apples næste flagskib. Det har de gjort i samarbejde med Onleaks, der sædvanligvis anses som en pålidelig kilde.

Apple ønsker vanen tro ikke at kommentere rygter og spekulationer, fortæller gadgetsnow.com i samme artikel.

MacRumors.com kan i en anden artikel fortælle, at både fans og industrieksperter regner med, at modellerne næste år får betegnelserne iPhone 12, iPhone 12 Pro og iPhone 12 Pro Max i stil med dette års modeller.

Se også: Test af iPhone

 

Får større opdatering af design og funktioner

Derudover regner man med, at telefonerne får reelle opdateringer, både når det gælder design og funktioner. Det vil i så fald være den første større ændring i designet siden 2017. De tre 2020-modeller forventes at komme i tre størrelser – 5,4 tommer, 6,1 tommer og 6,7 tommer. Som det har været tilfældet de senere år, regner man stadig med, at 5,4-tommers- og 6,7-tommer varianterne bliver topmodellerne med OLED-skærm, mens 6,1-tommersvarianten bliver en lidt billigere variant.

Denne gang forventes det dog, at også den skal have OLED-skærm.

En iPhone 12 Pro på 5,4 tommer vil, hvis rygterne stemmer, blive den mindste iPhone siden iPhone 8 med sine 4,7 sommer. Samtidig vil en iPhone 12 Pro Max på 6,7 tommer blive den største iPhone til dato.

Se også: Find priser på iPhone

 

Design inspireret af iPhone 4

Designmæssigt fortæller rygterne, at mindst en af de kommende iPhone 12-modeller får et nyt design og en metalramme i stil med iPhone 4. Der har desuden været talt om et kamera med hele fire sensorer, samt at der kan ske noget nyt, når det kommer til hjørnerne på telefonen, også her i stil med det, vi kender fra iPhone 4, men også iPhone 6-designet. iPhone 4 blev ved lanceringen hyldet for sit ekstremt elegante design.

I så fald bliver der tale om mere flade kanter i stedet for buede og skarpere linjer. Det vil ikke være nogen kæmpe overraskelse, hvis dette stemmer, og Apple har tænkt sig at kigge lidt i bakspejlet efter designinspiration. Vi så en lignende tankegang med det nye design af iPad Pro sidste år.

Se også: Nyheder om iPhone 12

 

Efterfølgende om sagen

Næste historie om emnet er også interessant. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. Allerede d. 22/11/2019 kørte vi en opfølgning med en artikel omkring Tjek signalstyrke på din Android mobil eller iPhone lige nu – Historien kan læses her. Meget er sket siden. Klik her for at læse seneste nyt om emnet..