Smugler-droner stak af med iPhones for 80 millioner dollars
Smuglerne forsøger altid at være et skridt eller ti foran alle andre, når det kommer til opfindsomhed. Ofte går deres nye tricks et stykke tid, inden de bliver afsløret, men til sidst bliver det ofte netop det – afsløret. Det skete da også for en gruppe kinesere, der brugte droner til at smugle iPhones til en værdi af næsten 80 millioner dollars fra Hong Kong til Kinas teknologiprovins Shenzhen.
Desværre for smuglerne stod tolderne parat i Kina.
Se også: Guide til droner
26 personer anholdt i dronesmugling af iPhones
Hele 26 personer blev anholdt i sagen, hvor droner blev brugt til at flyve de 200 meter mellem Hong Kong og Shenzhen. Dette skulle være den første gang, smuglere et blevet taget i at bruge droner til at smugle varer over grænsen i Kina.
Det hele foregik i nattens mulm og mørke og tog kun få sekunder per runde. Dronerne fløj med små poser med omkring ti iPhones i hver. På en nat kunne det blive til 15.000 iPhones.
Se også: Priser på droner
Strenge regler for dronebrug i Kina
Sidste år indførte den kinesiske regering strenge regler omkring droner, for at dronerne ikke skulle komme ind i samme luftlinjer som flyvemaskinerne. Det betyder, at man som privat ejer af en drone skal registrere droner op til en vis vægt.
Politiet i Shenzhen har meddelt, at de selv vil bruge droner for at afsløre smuglere i en intens kamp mod ulovligt indførte varer.
Se også: Nyheder om droner