RF Exposure Lab: Mobilstråling fra iPhone 11 Pro er dobbelt så højt som anbefalet maksimum

RF Exposure Lab har testet mængden af mobilstråling fra iPhone 11 Pro og den er dobbelt så høj som det niveau, som telestyrelse anbefaler som maksimum.

RF Exposure Lab: Mobilstråling fra iPhone 11 Pro er dobbelt så højt som anbefalet maksimum

En ny undersøgelse bestilt af Penumbra Brands, der sælger udstyr til mobiltelefoner, viser, at strålingen fra en iPhone 11 Pro er på et så højt niveau, at det menes at være skadeligt for forbrugerne. Det er RF Exposure Lab, der har indsamlet resultaterne, og her kan man se, at strålingsniveauet er mere end dobbelt så højt som det niveau, FCC anbefaler som maksimum.

FCC er en amerikansk telestyrelse, der regulerer USA’s nationale og internationale telebranche.

 

iPhone 11 Pro har dobbelt så høj mobilstråling som anbefalet maksimum

Testen blev foretaget på en iPhone 11 Pro placeret omkring 5 millimeter fra en mannequin, og RF Exposure Lab gør opmærksom på, at strålingen kan være endnu mere udtalt, hvis telefonen er i brugerens lomme.

I pressemeddelelsen skriver Penumbra Brands CTO, Ryan McCaughey, at man som mobilbruger bør være bekymret over den RF-stråling, man bliver udsat for, samt at iPhone 11 Pros niveauer altså ligger meget højere, end det maksimum FCC anbefaler.

Se også: Mobiltelefoners sar-værdier

 

Penumbra Brands har økonomisk interesse i sar-testen

Er det nu, man skal skynde sig at smide telefonen ud ad vinduet for at være på den sikre side? Måske ikke. Resultaterne her skal nok tages med en gran salt. Det ser jo ret slemt ud ved første øjekast, men ser man nærmere på det, ser man, at iPhone 11 Pro bliver holdt op mod iPhones i Gadget Guard-covers med alara teknologi. Gadget Guard-covers sælges af Penumbra Brands.

På selskabets hjemmeside kan man læse, at covers med alara-teknologi indeholder en særlig teknologi, der automatisk parres med mobilens interne antenner og sender strålingen væk fra brugeren. Dermed reduceres den mængde stråling, man udsættes for, uden at det går ud over telefonens signal.

Resultater fra test fra FCC-certificerede laboratorier viser, at alara-teknologien reducerer udsættelsen for stråling med op til 67 procent sammenlignet med en enhed uden et sådant cover, skriver Penumbra Brands.

Med andre ord advarer selskabet mod iPhone 11 Pros stråling, samtidig med at de sælger iPhone-covers, der skal beskytter dig med netop den stråling.

Se også: Øger 5G risikoen for kræft?

Minder om undersøgelse af mobilstråling på iPhone 7

Det hele minder også meget om den historie, der kom frem sidste år, hvor The Chigaco Tribune fik foretaget en lignende undersøgelse af iPhone 7’s strålingsniveau, der også viste sig at ligge langt over det anbefalede niveau. Også dengang blev der en masse røre omkring det hele, og Apple sendte straks iPhones til FCC for at få dem testet yderligere.

Efter yderligere test kom FCC frem til, at iPhone X, iPhone 8 og iPhone 7 udsender mindre stråling end det anbefalede maksimumniveau, hvilket de fastslog i en endelig rapport. Penumbra Brands understreger, at de i deres tests har brugt telefoner købt i butik, mens FCC testede telefoner, de havde fået af Apple, med underforståelsen at der kan være ændret på de telefoner, FCC fik.

Samtidig er der en vis troværdighed i testen, som Penumbra Brands præsenterer, da den kommer fra RF Exposure Lab, som har 15 års erfaring med test af sar-værdier og mobilstråling.

I pressemeddelelsen skriver McCaughey: ”I de seneste FCC-tests afslører den iPhone XS-model, der ikke blev leveret at Apple, flere fejl i testen – stråling 28 gange højere end bureauets originale rapport. Den uoverensstemmelse burde havde fået FCC til at reagere, men de kommenterede det ikke engang.”

Videre skriver han, at vi som forbrugere bør ændre vores brug af telefonerne for at undgå stråling.

Se også: Guide til mobiltelefoners mobilstråling

Mere om fortællingen

Her finder du næste interessante vinkel i sagen. katrine kunne ikke lade sagen ligge. 5/2/2020 rettede vi nyt fokus på sagen med en ny vinkel på Coronavirus lukker Foxconn-fabrikker – kan give store iPhone-problemer – Artiklen kan du læse her her. Se også seneste nyt om emnet her.