Test af Face ID på iPhone X – sådan fungerer den
Den nye iPhone X har fået en skærm, der dækker hele fronten, og det betyder, at hjemknappen med Touch ID skulle skrottes. Den er blevet erstattet af Face ID, som registrerer ens ansigt og låser telefonen op. Det er bestemt ikke første gang, at man har kunnet låse telefonen op med ansigtet, men når det sker på en iPhone, så vækker det hele mobilverden. Se de første test og vurderinger Face ID.
Test af Face ID på iPhone X
Face ID kan godt erstatte Touch ID
Websiden Buzzfeed skriver, at Face ID er virkelig “fucking imponerende”, og at det skyldes, at det er usynligt. Her menes nok, at man ikke lægger mærke til, at Face ID overhovedet er der. Hvis dette er sandt, så vil det være den perfekte oplåsning med ansigtet.
YouTuberen MKBHD er lidt mere neutral i sin beskrivelse af Face ID, og han fortæller, at det har virket fint indtil videre og lever op til forventningerne. Han fortæller desuden også, at opsætningen af Face ID var dejlig nem.
TechCrunch skriver, at Face ID virker rigtig godt og har cirka samme fejlrate som Touch ID – den fejler meget sjældent. De skriver også, at Face ID ikke kunne narres ved hjælp af billeder med personens ansigt på.
The Verge kommer med en påstand der lyder, at Face ID godt kan erstatte Touch ID, men at man stadig kan rende ind i at skulle prøve en ekstra gang.
Neil Cybart, der skriver for Above Avalon, krydrer med påstanden om, at Face ID vil gøre ansigtsgenkendelse til mainstream inden for den teknologiske verden. Dog mener han ikke, at Face ID er meget bedre løsning end Touch ID, men det er godt nok til at kunne erstatte det.
Se også: Priser på iPhone X
Face ID fungerer i mørke – men tvillinger kan låse den op
Gizmodo har prøvet at låse telefonen op i bælg mørke med Face ID og det fungerer også upåklageligt.
Digital Trends er ikke helt så positive som resten af flokken. De mener, at Face ID ikke er lige så godt som Touch ID, der tillod, at man nærmest havde oplåst telefonen, mens den var på vej op af lommen. De er heller ikke helt tilfredse med, at man skal swipe en ekstra gang for at åbne telefonen – det burde være nok med ansigtet.
Mashable har testet Face ID med tvillinger og her lykkedes det faktisk for den tvilling, der ikke var oprettet som bruger af den testede iPhone X at låse den op. Så sikkerheden er ikke helt så god, som man kunne sætte næsen op efter.
Se også: Tvillinger kan låse iPhone X op med Face ID
Test på vej
Når vi engang får fat i vores eget eksemplar af iPhone X, så vil der naturligvis også komme en vurdering af Face ID fra vores side. Vi vil forsøge at teste funktionen i flere forskellige scenarier, for eksempel i sollys, mørke, i bevægelse og med beklædning.
Se også: Test og anmeldelse af iPhone X
Efterfølgende nyt
Som i alle gode eventyr fortsatte historien. Steen Jørgensen fortsatte historien. 1/11/2017 gik vi et spadestik dybere og bragte en artikel med fokus på Test og anmeldelse af iPhone X (10) – skal man købe eller ej? – Historien kan læses her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..