Tim Cook: Det føles forkert ikke at hjælpe FBI, men…
Det er en sag, der virkelig har optaget folk, specielt i USA. Et ægtepar skød og dræbte for flere uger siden 14 mennesker og FBI har i forsøget på at opklare forbrydelsen behov for at få adgang til den ene morders iPhone. Telefonen er dog underlagt høj sikkerhedsfaktor og FBI har ikke været i stand til at få adgang til den.
Derfor bad de for nogle dage siden Apple om at hjælpe til med en backdoor til styresystemet iOS på denne iPhone, men det kan ikke lade sig gøre, forklarede Apple.
Og det har vakt stor debat. For hvorfor ikke hjælpe med at opklare en skrækkelig forbrydelse? Den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump har blandt andet rettet voldsom kritik mod Apple og spurgt hvem i al verden de tror de er, siden de opfører sig således.
Se også: Tjek opdaterede priser på iPhone 6
Apple har ingen sympati med terrorister
Nu har Tim Cook, Apples topchef, så over for Apple-ansatte forklaret, at det ikke føles rigtig ikke at hjælpe FBI med at hacke en låst iPhone i forbindelse med skyderierne, men gør Apple det, så truer det datasikkerheden for millioner af brugere og alles retssikkerhed.
Tim Cook understreger, at Apple ingen tolerance eller sympatier har for terrorister, men går Apple med til at hacke den låste iPhone, så vil det være det, som Cook kalder for den ultimative risiko for hundrede af millioner brugere, der følger loven.
Tim Cooks udmelding kommer få timer efter af FBIs chef i et online-skriv mener, at Apple skylder at gøre det af hensyn til ofrene i skyderierne.
Se også: Test af iPhone 6S
Kun én måde at beskytte folk på
Det er muligt for Apple at lave et hack på denne ene iPhone, men er den tekniske løsning først skabt, så vil den være svær at holde skjult, så kriminelle – eller myndighederne for den sags skyld – vil kunne misbruge den.
“Den eneste måde, hvor på vi kan garantere, at sådan et værktøj ikke bliver misbrugt i de forkertes hænder, er aldrig at skabe det, lyder det fra Apple.
Se også: Nyheder om Apple