Tim Cook mobbes på nettet efter at have taget grynet billede med iPhone fra Super Bowl
Det kan godt være han er logistikkens mester og en god chef for Apple, men det er nok godt, at Tim Cook ikke skal leve af at være fotograf. I hvert fald har han taget et så dårligt billede med sin iPhone fra Super Bowl, at han nu bliver mobbet på nettet.
Tim Cook overværede den Super Bowl-finalen i søndags og det skulle han naturligvis forevige med et billede, der naturligvis også blev delt online.
Se også: Sammenlign priser på iPhone
Tim Cooks slørede billede taget med iPhone fra Super Bowl
Billedet blev taget med en iPhone og selv om der sikkert har været gang i den, så behøvede billedet vel ikke at have været så sløret og dårligt taget. Det er i hvert fald det, mobningen går på på Twitter, hvor brugerne naturligvis ikke lader muligheden for at hænge Apple lidt ud slippe fra sig.
Tim Cook postede senere et andet billede af bedre kvalitet, men så var skaden lige som sket. Det oprindelige billede, som Tim Cook delte på Twitter, er i øvrigt fjernet.
Du kan se det oprindelige billede herunder, hvor en Twitter-bruger gør grin med billedet.
Og Super Bowl-kampen? Jo, den endte med en sejr til Denver Broncos over Carolina Panthers med 24-10.
Se også: De bedste kameramobiler lige nu