Tips og tricks til iPhone og iPad
Ingen forstyrrelser når du kører
Forstyr ikke-funktionen er smart, når du vil sove eller sidder i møde, men den fungerer kun, når skærmen er slukket. Lad os sige, at du bruger mobilen, mens du kører, for eksempel som GPS-navigator, og ikke vil have nogen samtaler imens. Hvad gør du så?
Her kommer ’Forenklet adgang’ ind i billedet (Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed > Forenkelt adgang. Det er egentlig tænkt at skulle forbedre brugeroplevelsen, hvis du for eksempel har en funktionshindring eller nedsat syn eller hørelse, men man kan også bruge det til andre ting.
Hvis du slår Forenkelt adgang til, kan du låse telefonen til en app. Med funktionen slået til, trippelklikker du på hjemknappen, når du er inde i en app for at slå guidet adgang til og låser dermed telefonen til netop den app. Så vil ingen samtaler, mails, musik eller andet dukke op, og du kan køre uden forstyrrelser med for eksempel GPS-appen slået til. Når du er færdig, trippelklikker du på hjemknappen igen og vælger at slå guidet adgang fra igen.
Læs flere tips og tricks til iPhone og iPad her!
Det her fungerer også fantastisk til for eksempel at låse telefonen til et specifikt spil, hvis du låner telefonen ud på bilturen, da du let kan sætte et kodeord på tjenesten.