TDC: Der er brug for erhvervskandidater i digitalisering og IT
TDC Group håber, at Folketinget i morgen vil stemme ja til erhvervskandidatuddannelsen, der vil binde uddannelser og erhvervsliv tættere sammen.
Der er nemlig behov for at sikre et bedre match mellem erhvervslivets behov for kompetencer, og de kompetencer som de studerende rent faktisk tilegner sig på de videregående uddannelser. Sådan lyder det fra TDC Group i en pressemeddelelse og på CBS ser både studerende og professor et stort potentiale i erhvervskandidatuddannelserne.
Se også: Mobilabonnementer hos YouSee
“Faglige og forretningsmæssige kompetencer er en mangelvare”
“Erhvervskandidatuddannelserne giver bachelorer mulighed for at starte på et job kombineret med en kandidatuddannelse på deltid og er dermed et skridt i den rigtige retning i forhold til at skabe et mere erhvervsrettet uddannelsessystem”, siger koncerndirektør Jens Aaløse fra TDC Group.
Han forklarer, at erhvervskandidatuddannelsen er en rigtig god ordning, da den giver studerende mulighed for at koble opgaver i virksomhederne med den teori og læring, som finder sted på studiet. “På den måde bliver uddannelsen suppleret med viden, kompetencer og praksiserfaring fra virksomhederne”, slår Jens Aaløse fast.
Jens Aaløse forklarer videre, at der er behov for, at IT-kandidater ud over at have teknisk-faglige kompetencer også har forretningsforståelse og gode projektlederevner. “Kandidater med denne kombination af kompetencer er generelt en mangelvare på arbejdsmarkedet i dag”, lyder det fra Jens Aaløse.
Se også: Sammenlign priser på smartphones
Vil give større motiviation
Aske Bøttger, der er bachelorstuderende på HA(it.) på CBS, synes det er meget interesseret at kunne starte på en erhvervskandidatuddannelse, når han har afsluttet sin bacheloruddannelse.
“Undervisningen vil give mening på et helt andet plan, hvis man kan overføre teorien på virkelige opgaver i en virksomhed med det samme. Værdien af undervisningen i fagene, som fx programmering vil simpelthen blive større. Og min motivation under kandidatstudiet vil også blive større, når fokus ikke kun er på at bestå eksamener, men også at løse virkelige opgaver i en virksomhed”.
Se også: Nyheder om digitalisering