TDC vinder stor aftale i Sverige
TDC skal nu levere en lang række it- og kommunikationsløsninger til Trafikverket, der blandt andet står for driften af det svenske jernbane- og vejnet.
Trafikverket har cirka 6.500 ansatte fordelt over flere afdelinger i Sverige. Fremover får medarbejderne deres mobiltelefoni leveret af TDC, der også skal levere et callcenter, videokonferencesystemer, netværk og flere andre it-løsninger til Trafikverket.
Se oversigt: Mobilabonnement med HBO
Værdi af 110 millioner kroner
Kontrakten, der oplyses at have en værdi tæt på 110 millioner kroner løber i fire år, men kan forlænges med yderligere tre år.
TDC’s aftale med Trafikverket indgås med TDC Sverige, der er det svenske datterselskab af TDC Group. I årets første tre måneder omsatte den svenske forretning for 664 millioner kroner, hvilket var 6,9 procent bedre end samme kvartal året før.