1.500 Uber-chauffører kan få bøder i dag – den ene bøde kan være på 590.000 kroner

I dag falder der dom i fire sager mod danske Uber-chauffører og bliver de kendt skyldige, kan 1.500 Uber-chauffører se frem til bøder.

1.500 Uber-chauffører kan få bøder i dag – den ene bøde kan være på 590.000 kroner

Københavns Politi har via dokumenter, som Skat har fået fra Holland og givet videre til politiet, fået navnene på 1.500 danske Uber-chauffører, som alle sammen risikerer en bøde for ulovlig taxi-kørsel for Uber. I dag falder der nemlig dom i fire prøvesager og ender de med at de fire tiltalte bliver dømt skyldige og idømt bøde, så kan det ramme en lang række af andre tidligere Uber-chauffører – helt op til 1.500, skriver Ritzau.

Se også: Uber snød Apples privacy regler

 

Store bøder i vente til Uber-chauffører

Hvor store bøder, der i givet fald vil blive uddelt til de 1.500 tidligere Uber-chauffører, er der ingen meldinger om, men de fire testsager kan blive en dyr affære for de sigtede.

Anklageren i sagen har krævet, at de fire sigtede får bøder på henholdsvis 590.000, 130.000, 70.000 og 45.000 kroner.

Se også: Uber snyder politiet med software

 

Kontroversielle Uber

Uber har lige fra dag ét været en meget kontroversiel tjeneste. De mener selv, at de er en tjeneste til samkørsel mellem private personer, mens de fleste andre, i hvert fald taxibranchen og politikere mener, at der er tale om decideret taxikørsel. Kritikkerne har peget på, at Uber-chauffører ikke behøver at have erhvervsmæssig kørekort og at de ikke er underlagt samme krav som almindelige taxichauffører, selvom de i praksis udfører taxikørsel. Der har også været kritik at Uber for at underbetale chaufførerne og for manglende gennemsigtighed, når det gælder betaling til Skat.

I foråret trådte en ny taxilov i kraft i Danmark, der fik Uber til at trække sig helt ud ad Danmark. Uber forklarede, at den nye taxilov ikke tog højde for ny teknologi og at der blev trukket krav om forældede tekniske løsninger ned over hovedet på chauffører, der tilbyder kørsel i deres egne biler.

Uber havde  mere end 300.000 brugere i København – den eneste danske by, Uber opererede i frem til den 18. april, hvor de trak sig ud af Danmark.

Se også: Nyheder om Uber