10 år gamle Dropbox klar til aktiemarkedet
Der er gået ti år, siden Dropbox blev grundlagt, og nu er selskabet klar til næste skridt. Dokumenter afslører nemlig, at Dropbox har planer om at gå ind på aktiemarkedet med et mål om at tjene op til 500 millioner dollars. Det skal ske på Nasdaq-markedet under DBX.
Voksende omsætning men taber stadig penge
I samme forbindelse er en række oplysninger om selskabet kommet frem. Dropbox har de seneste tre år set en stigning i indtjeningen, hvor den lå på 603 millioner dollars i 2015 og op til 1,1 milliard dollars sidste år.
Totalt set tabte de dog penge hen over de samme år, men mindre og mindre fra år til år fra 326 millioner i 2015 til 111,7 millioner dollars sidste år.
Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer
Fordobling af betalende brugere
I 2016 havde Dropbox 6,5 millioner betalende kunder, hvilket er næsten fordoblet på to år til i dag 11 millioner. 90 procent af deres indtjening kommer fra brugere, der køber private abonnementer.
Det siger måske, at de ikke er kommet ind på erhvervsmarkedet, men samtidig at der er masser af mulighed for at vokse, hvis det lykkes for dem.
Se også: Find de største rabatter på mobiltelefoner
Presset af mange store tech-konkurrenter
Det var altså i 2007, Dropbox blev grundlagt, og i 2008 lanceredes tjenesten. Den blev hurtigt et hit takket være dens simpelhed. Netop det simple er stadig deres styrke, og den er svær for andre at konkurrere med. Dropbox har dog ikke gjort meget for at udvikle tjenesten de seneste ti år, kernen er stadig stort set den samme. Den mulighed for at arbejde med samme dokument fra flere steder, der er blevet lagt til, er ikke noget unikt – den har mange af konkurrenterne også.
De ovenfor nævnte tal, der kom frem i forbindelse med dokumenterne her, viser, at Dropbox klarer sig godt med de kunder, der allerede elsker tjenesten.
Det er dog essentielt for selskabet, at de skal blive ved med at skaffe nye kunder, og det i konkurrence med Apple, Microsoft og alle de andre, der hele tiden forbedrer deres egne filsynkroniseringsprodukter og tilhørende programsuiter. Det betyder, at Dropbox har hårde konkurrenter, hvis de vil ind på erhvervsmarkedet. En af de store her er Box, der allerede har fødderne solidt plantet i erhvervslivet.
Se også: Nyheder om Dropbox