Guide: 10 mobiler med dobbelte simkort
Det er ikke så usædvanligt længere at folk spørger efter en mobil med plads til dobbelte simkort – det kan for eksempel være, at man har en arbejdsmobil med simkort fra arbejdspladsen, og så gider man ikke have en anden privat mobil ved siden af.
I stedet vil man bare gerne kunne sætte sit eget simkort i, der så kan bruges til privat brug.
Vi guider herunder til 10 dual simkort mobiltelefoner, der kan have plads til to simkort.
Mobiltelefoner med dual / to simkort
1. HTC 10
Pris: 5.900 kroner
HTC 10 er den nyeste topmobil fra HTC med skærm på 5,2 tommer med 2K-opløsning. Den kommer i en version med Dual Simkort, men det er ikke sikkert, at den version kommer til Danmark. Som andre Dual Sim mobiler kan den købes online på for eksempel Amazon eller eBay.
Kameraet i HTC 10 er fremragende og kameraeksperter har rangeret det til at være lige så godt som det, der sidder i Galaxy S7.
Derudover er der tale om en mobil med ekstremt hurtig brugerflade og det efterhånden klassiske design i metal.
2. Sony Xperia X
Pris: 4.500 kroner
Kommer i en version med plads til to simkort. Den er ikke kommet til Danmark endnu, men kommer inden for få uger. Den har skærm på 5 tommer med Full HD opløsning, brugerfladen er hurtig takket være 3 GB RAM og kameraet skulle være super godt med 23 megapixel og masser af kamera knowhow fra Sony.
Derudover har den også plads til hukommelseskort og har naturligvis hurtig 4G.
3. Huawei P9
Pris: Fra cirka 4.000 kroner
Huawei P9 har plads til to simkort, hvis man vælger ikke at sætte et hukommelseskort i den. Den er den nyeste topmobil fra Huawei og er klar til salg fra og med 2. maj 2016.
P9 har en skærm på 5,2 tommer med full HD opløsning, et kamera på 12 megapixel lavet sammen med Leica
Den kommer til Danmark i en version med 3 GB RAM og Huaweis egen HiSilicon Kirin 955 processor, hvilket gør den hurtig i brug.