De 10 virksomheder der gemmer mest data i verden
I 2020 vil verdens samlede mængde data blive tredoblet fra 1,4 ZB i 2015 til 6,2 ZB i 2020. ZB står for zettabyte – en zettabyte svarer til en billion gigabyte.
Og nogle få virksomheder opbevarer en stor del af disse helt ufattelige mængder data – deriblandt flere organisationer, som de færreste danskere har hørt om. Det fremgår af en ny rapport fra it-virksomheden Cisco.
Se også: Mobilabonnement med meget data
Størstedelen opbevares på computere og tablets
En rigtig stor del af denne data, 84 procent, opbevares i computere og tablets, men de resterende 16 procent opbevares i datacentre, det kan for eksempel være hos Dropbox, Google og Amazon.
Blandt de mest datatunge virksomheder finder man bl.a. Google og Amazon. Men også det amerikanske forsvar gemmer utrolige mængder data – i 2015 opbevarede det amerikanske forsvar mellem 2.000 og 4.000 PB (Petabytes) data.
Se også: 185 millioner enheder udsat for hackerangreb
De 10 virksomheder i verden der gemmer flest data
- Google Data Centers (8.000-10.000 PB)
- Amazon Cloud Services (7.000-9.000 PB)
- Det amerikanske forsvar (2.000-4.000 PB)
- Baidu (1.000 PB)
- Dropbox (500 PB)
- Bank of America (170 PB)
- NOAA Weather (120 PB)
- Large Hadron Collider (CERN) (100 PB)
- University of Pittsburgh Medical (85 PB)
- European Bioinformatics Institute (75 PB)
Herefter kommer de to banker, Credit Suisse (40 PB) og UPS (21 PB), samt bilproducenten Volkswagen med 35 PB.
Tallene viser den totale mængde data som hver enkel virksomhed opbevarede ved udgangen af 2015.
Henrik Stær, teknisk direktør ved Cisco i Danmark, forklarer, at data er blevet et af de absolut vigtigste råstoffer i den digitale økonomi. “Listen viser, hvordan data spiller en vigtig rolle ikke kun for digitale virksomheder som Dropbox og Google, men også for banker og forskning som CERN i Schweiz.”.
Se også: Hvad er Internet of Things?
Enormt potentiale i de sidste 75 procent
Han forklarer dog, at kun 25 procent af denne data kan analysere, da der ikke er kapacitet til mere, så kan man udvikle teknologier, så der er kapacitet til også at analysere de sidste 75 procent, så vil der være et enormt potentiale i det.
”Flere ting og mennesker vil blive forbundet til internettet i de kommende år, og der vil ske en stor vækst inden for IoT, hvor alt fra produktionsudstyr til vejrsensorer kommer online. Hvis vi skal udnytte de enorme datamængder, skal vi have sat skub i udviklingen af såkaldt ’fog computing’, hvor beregningerne bliver foretaget tættere på kilden som fx vejrsensorer, så vi fremover kan få et langt bedre beslutningsgrundlag for at klimasikre vores byer eller bygge bedre infrastruktur.”
Se også: Nyheder om data