25.000 ”ulovlige” apps fjernet fra App Store i Kina

Kina er et vigtigt marked for Apple og Apple har angiveligt netop fjernet op mod 25.000 apps, som er erklæret ulovlige af Kina.

25.000 ”ulovlige” apps fjernet fra App Store i Kina

Det siges, at Apple har fjernet mere end 25.000 apps fra den kinesiske App Store, efter at de er blevet erklæret i strid med kinesiske bestemmelser. Mindst 4.000 af de apps var tagget ”gambling”, skriver Bloomberg. Det er dog CCTV, der hævder, at det drejer sig totalt om mere end 25.000 apps.

Se også: Priser på Apple produkter

 

Apple: Vi er på vagt over for ulovlige apps

I en udtalelse til Bloomberg og Wall Street Journal har Apple skrevet, at Gambling-apps er ulovlige i Kina, og at de derfor har fjernet en lang række apps, samt udviklere og på den måde forhindret dem i at sprede ulovlige apps i Apples butik.

Ulovlige apps er noget, Apple er på vagt overfor, og som de vil finde og fjerne, skriver de.

Dette træk fra Apple kommer efter en tid, hvor der har været meget debat om Apple i Kina. En debat, hvor Apple ofte er blevet kritiseret for ikke at gøre nok for at slås mod ulovlig aktivitet online. Apple har tidligere måtte foretage lignende træk for at følge kinesiske regler. Tidligere har de for eksempel fjernet apps, der har tilbudt VPN-funktioner, men også New York Times appen er tidligere blevet fjernet.

Se også: Guide til de bedste iPhones

 

Kina-tilpassede søgemaskiner er varm kartoffel

Vi bliver ikke direkte overraskede over Apples beslutning om at fjerne gambling-apps. Det viser dog, hvordan selskaber bliver tvunget til at følge de kinesiske regler, hvis de vil findes på det kinesiske marked.

Netop det emne er noget af en varm kartoffel for tiden, hvor Google siges at have kontroversielle planer om at skabe en Kina-tilpasset søgemaskine og nyheds-app for igen at kunne komme ind på det kinesiske marked. De rygter har skabt mange protester.

Se også: Nyheder om Apple