3 om politikere der taler om 5G: “De er ikke belastet af fakta”

5G er hypet af politikere og leverandører, der vil have investeringer retur - men vi taler om nogle forkerte ting, når vi taler om 5G, siger Kim Christensen, netværksdirektør hos 3.

3 om politikere der taler om 5G: “De er ikke belastet af fakta”

Kim Christensen, netværksdirektør hos 3, virker mildest talt ikke imponeret over de danske politikere, der udtaler sig om 5G. “Politikerne taler meget om 5G, men de er heller ikke belastet af fakta”, lød det spydigt på ham, da 3 afholdt deres pressemøde på Roskilde Festival onsdag middag.

 

5G-hype er pisket op af politikerne

Blandt andet har statsminister Lars Løkke Rasmussen for nylig været ude og sige, at Danmark skal være førende på 5G og at 5G skal ud i alle områder af Danmark. Det slags udtalelser giver bare ikke mening for Kim Christensen.

“5G-hypen er pisket op af politikere samt leverandører, der vil have cash back på deres investeringer gennem mange år. Tempoet og mulighederne skal bare diskuteres”, mener Kim Christensen og forklarer videre, at et helt udbygget 5G-netværk kræver fuldstændig skifte af hele netværket og core infrastrukturen, hvilket kræver et tocifret milliardbeløb.

Se også: Bedste mobilnetværk i Danmark

 

Almindelig brugere har ikke behov for 10 Gbit/s

“Det kræver 4-5 gange flere master end i dag for at dække optimalt med 5G. Det er industrien, der får først og fremmest får glæde af 5G. Almindelige brugere har ikke behov for 10 Gbit/s”, slår han fast. “Vi burde hellere diskutere behov for dækning i stedet for hastigheder. Vi bliver tvunget til at dække, hvor der ikke er behov”.

Han slår fast, at det ikke giver mening, at alle teleselskaber skal sætte 4-5 gange flere master op i Danmark, men at teleselskaberne i stedet bør arbejde sammen om netværksdeling.

Kim Christensen forklarer samtidig, at det er 6-8 gange dyrere for firmaer at bruge 4G-modemmer end 2G-modemmer og når det er tilfældet, så er det 2G-modemmer, som virksomhederne vælger.

Se også: Priser på mobilabonnementer hos 3

 

5G gør os ikke mere digitaliserede

Kim Christensen mener i øvrigt ikke, at 5G vil gøre os mere digitaliserede og slår fast, at Danmark faktisk er “mega digitaliseret”. “Det er ikke på grund af 5G, at vi får selvkørende biler. Det kan vi få allerede i dag, det er lovgivningen, vi venter på”.

Se også: Nyheder om 5G