Der kan komme 5G-telefoner før end vi troede
De fleste mobilselskaber har sat 2020 som året, hvor 5G begynder at rulle ud – i enkelte lande måske lidt tidligere. Dog kan de første 5G-telefoner komme tidligere end det, for Qualcomm har lige annonceret et 5G-modem, X50.
Se også: Ericsson og Huawei ser bort fra Danmark i første 5G-udrulning
Første mobiler med 5G kan komme i 2018
Det er den første processor, der er lavet til almindelige smartphones, og den skulle være klar til smartphones allerede i begyndelsen af 2018.
Processoren kører på 800 MHz og det betyder, at din telefon kan få download-hastigheder på op til 5 Gbit/s. Så er der ingen undskyldninger for ikke at benytte videostreamning eller suse af sted på internettet.
Se også: Gratis wifi kan få konsekvenser for 5G
Også 5G i områder med dårlig dækning
Af andre specifikationer for X50 kan vi nævne, at det kan køre på 28 GHz frekvensbåndet, samt har Multiple-Input Multiple-Output (MIMO)-teknologien.
Med den skulle du kunne klare dig, selvom du befinder dig i områder med dårlig dækning.
Se også: USA langt foran Europa på 5G
Bedre muligheder med digitale tjenester
Det vil også blive lettere at bruge cloud-tjenester med 5G netværket, samt at det vil blive lettere for store internet-tjenester at komme ud til brugerne, både private og erhvervskunder. Det mener i hvert fald Qualcomm, der tror, at forbruget samt skabelsen af digitalt materiale vil stige.
Med 5G kan man i teorien få op til 1.000 gange hurtigere trådløs mobildata set i forhold til 4G. Med den slags hastigheder kan du downloade timelange videoklip, for eksempel film, på få sekunder. De tal, der er kommet fra Qualcomm på 5 GB per sekund, kan på sigt blive til det dobbelte.
Se også: Pris og tilbud på bredbånd
5G: Den største teknologiske udvikling i historien
Men hastighed er kun en del af det. Mobilselskaberne taler også om augmented reality-navigation, real-time oversættelse og live virtual reality.
Den amerikanske mobiloperatør T-Mobile har tidligere i en blogpost talt om, at der kan blive tale om den største teknologiske udvikling i historien, når 5G for alvor ruller ud.
Det må vi vente og se, om kommer til at ske, men heldigvis lader det ikke til, at vi skal vente i evigheder. Qualcomm mener som sagt at være klar til at levere 5G-chips i begyndelsen af 2018, men teleselskaberne skal naturligvis også først være klar til at understøtte 5G i mobilnettene.
Se også: Nyheder om 5G