Afrika stormer frem som mobil-kontinent

Afrika stormer frem, når det gælder brugen af mobiltelefoner til at betale med og Afrika kan meget vel blive det næste interessante kontinent for tech-branchen.

Afrika stormer frem som mobil-kontinent

Hvis du drømmer om en karriere indenfor mobilindustrien, bør du måske overveje at se på mulighederne i Afrika. Her sker nemlig massive fremskridt i forhold til den mobile udvikling, og handel via mobilen udgør således ca. 25 procent af det samlede BNP.

 

Det går stærkt i Afrika

En måde at få føling med det afrikanske marked er ved at tage på højskole i udlandet – f.eks. i Kenya, hvor du kommer helt ind under huden på lokalbefolkningen og således opnår en øget indsigt i skikke og procedurer i en lang række aspekter. Et af disse kunne meget vel være den teknologiske udvikling, som – selvom mange har svært ved at forestille sig det herhjemme – er eksploderet i Afrika henover de senere år. Specielt mobiltelefonen har revolutioneret kontinentet.

Faktisk anslås det, at mere end 25 procent af det afrikanske bruttonationalprodukt (BNP) cirkulerer ved hjælp af Afrikas MobilePay pendant, M-Pesa. ”M” står for mobile, mens ”Pesa” betyder penge på Swahili.

Så selvom Afrika på mange måder stadig er et u-land, så er mobilrevolutionen for alvor til at tage og føle på.

Se også: Sammenlign priser på smartphones

 

Højskole i udlandet som led i din uddannelse – eller efteruddannelse

At tage på højskole i Afrika kan således være en vital del af din uddannelse, hvis du ønsker at beskæftige dig med IT og mobilteknologi, da det som sagt er et marked i massiv vækst. Og selvom du allerede er beskæftiget i mobilbranchen, er det aldrig for sent at lære nyt, hvorfor det således ikke kun er forbeholdt helt unge at tage på højskole i udlandet. Faktisk er det en mulighed, næsten uanset hvor gammel du er. Det er i langt højere grad lysten, der sætter begrænsningerne.

Ifølge fagbladet Ingeniøren var det i 2012 mere end en tredjedel af befolkningen i Somalia, der brugte mobiltelefonen til at handle med, mens det i Kenya var næsten 70 procent. Det er ekstremt høje tal for et land, der ellers anses af mange for at være fattigt og primitivt. Men med ovenstående tal taget i betragtning er Afrika nu førende i verden, når det gælder handel via mobiltelefonen.

Se også: Test af smartphones

 

Afrika – det nye store marked?

Spørgsmålet er ikke, om Afrika kommer med på mobilbølgen, men derimod nok nærmere, hvordan markedet kan udbygges og forbedres. Afrika er stadig et – set med vores vestlige briller – enormt fattigt kontinent, og der er for alvor plads til forbedring af det/de mobile netværk, ligesom det fortsat ikke er alle afrikanere, der nyder godt af mobilteknologien. Men det er helt sikkert kun et spørgsmål om tid, før Afrika er at betragte som det nye store marked for producenter og softwareudviklere.

Der bor i omegnen af 1 milliard mennesker i Afrika, hvilket vil sige, at der med udgangspunkt i de nuværende indekstal fortsat er plads til udvikling – og den vil helt sikkert komme.

Vi må nok forvente, at Afrika som helhed vil halte et par år bagefter vesten – i hvert fald indtil videre – men potentialet er enormt i Afrika, som sagtens kunne gå hen og blive et kæmpe marked for mobilindustrien.

Se også: Mobilhistorien i perspektiv