AI-investeringer forventes at blive fordoblet de næste fire år
Investeringerne i AI – kunstig intelligens – på verdensplan forventes at blive fordoblet hen over de kommende år for at lande på 110 milliarder dollars i 2024. Det viser nye oplysninger fra IDC.
Det er IDCs seneste Worldwide Artificial Intelligence Spending Guide, der viser en årlig stigning på 20,1 procent, efterhånden som det bliver et must for erhvervslivet at implementere AI.
Erhvervslivet efterspørger AI
Det bliver især indenfor kundeservice, at AI bliver det nye for erhvervslivet, men også når det gælder at hjælpe ansatte med at blive bedre til sine jobs. Automatiseret kundeservice, anbefalinger inden for salgsprocesser og automatiseret forebyggelse af trusler er nogle af de primære anvendelsesområder, IDC peger på.
I de kommende år bliver det formentlig inden for butik og bank, at erhvervslivet kaster sig over AI som et redskab. Indenfor butiksområdet bliver fokus ikke uventet på brugeroplevelsen, mens det inden for bankverden kommer til at handle om at analysere og undersøger bedrageri, samt rådgivning og anbefalingssystemer.
Se også: Tingenes internet til hjemmet
COVID-19 har bremset udviklingen
Andre industrier har ramt noget af en væg, ikke mindst på grund af COVID-19. Det gælder blandt andet transport og serviceindustrier samt underholdnings- og hotelbrancherne, der allerede har haft det svært under pandemien. Inden for de områder bliver der ikke meget udvikling af AI i 2020, mener IDC ikke overraskende.
Der har dog også været udvikling og innovation under pandemien – især inden for hospitalsvæsenet, der har brugt AI til at sætte fart i diagnosticering og testning af COVID-19.
Se også: AI kan redde liv ved at sikre korrekt indeklima
Virksomheder bliver presset til at satse på AI
”Selskaber kommer til at implementere AI – ikke kun fordi de kan, men fordi de bliver nødt til det.” siger Ritu Jyoti, program-VP for AI hos IDC, og fortsætter:
”AI er den teknologi, der vil hjælper selskaber med at blive agile, innovative og opdaterede. De selskaber, der bliver ’AI-drevne’ vil får mulighed for at dele information, have kapacitet til at lære og mulighed for at levere indsyn.”
Med andre ord bliver det muligt for førende organisationer at bruge AI til at konvertere data til information og indsyn, forstå de sammenhænge og bruge den viden til at løse problemer i virksomheden, for derefter at indføre automatisering.
Se også: Nyheder om AI