Aktivér Google Assistant fra den låste skærm
Ved Googles Made By-event i sidste uge havde selskabet lagt fokus på det nye hardware, der skulle præsenteres. Nye software-opdateringer blev kun nævnt som en parentes. En af dem er dog værd at give lidt mere omtale, nemlig en opdatering til Google Assistant, der kommer med i Pixel 3 og Home Hub.
Se også: Guide til Google Assistant
Aktivér Google Assistant uden at låse telefonen op
Med den opdatering vil det være muligt at få adgang til Google Assistant uden at låse telefonen op.
En anden ny funktion er at få et visuelt overblik over din dag ved at stryge opad på skærmen efter at have sagt Hey Google. Her vil du kunne se nye notater, anbefalede events og vigtige påmindelser. Denne funktion er en videreudvikling af en anden opdatering, der kom for nylig og gav større og bedre grafik og bogstaver.
Med er også touch-kontrol, så du kan finjustere resultaterne af dine kommandoer.
Se også: Find bedste mobilabonnement
Højtaler-grupper og multirums-audio
På vej er nye funktioner til Google Assistants smarte displays, blandt andet JBL Link View og Lenovo Smart Display. De kan nu tilføjes til højtalergrupper og bidrage til multirums-audio. Desuden kan Google Home-appen nu bruges til også at have Googles digitale velværdsinitiativ til smarte displays. Det betyder, at man kan få dem til at skrue ned i slutningen af dagen eller vise dig sit skærmforbrug.
Alt dette skulle gerne være med til at gøre det enklere at bruge Google Assistant, hvis du har eller vil købe et af den nye smarte displays fra Google, eller inkorporere displayet i den opsætning af smarte apparater, du allerede har.
Se også: Nyheder om Google Assistant