Amazon vil levere pakker til månen

Grundlæggeren af Amazon, Jeff Bezos, vil skabe en Amazon-lignende service til at levere udstyr til månen.

Amazon vil levere pakker til månen

Det er ikke lang tid siden, at vi kunne fortælle historien om Amazons brug af specielle måtter, der skulle tage i mod dronelevering. Den nyhed i sig selv lød som noget, der hører til lidt ude i fremtiden. Amazon har dog vildere planer – de vil nemlig levere pakker hele vejen til månen.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner

Amazon vil levere til månen

Blue Origin, der også ejes af Jeff Bezos, har planer om at benytte sig af deres månelander Blue Moon, til at levere provianter eller materialer hele vejen til månen. Projektet vil være på benene i midten af 2020. Blue Moon forventes at kunne fragte op til 453,5 kilo per tur.

Det kan måske virke langt ude, at man behøver at levere til månen, men det forventes at kunne være en stor hjælp til for eksempel forskning på månen.

Se også: Amazon – se hvad der er i pakken uden at åbne den

 

Store planer

Jeff Bezos fortæller i en mail til Washington Post om de store planer han har, når det handler om månen. Her forklarer han, at det er på tide, at USA vender tilbage til månen og denne gang for at blive. Han mener, at deres erfaring med vertikale landinger gør det muligt at få den hurtigste vej til månen og tilbage igen.

Jeff Bezos er klar til at investere penge, sammen med NASA, for at få det til at ske.

Se også: Nyheder om Amazon