Analytiker: Huawei-forbud vil gavne Samsung og Apple
Gennem flere år har der været forhandlinger om rammerne for samhandel mellem USA og Kina og rent praktisk er amerikanerne på samme måde som europæerne ikke glade for de vilkår, som vestlige virksomheder har i Kina, hvor kinesiske virksomheder bedre vilkår i vesten end vestlige virksomheder har i Kina, forklarer teleanalytiker John Strand om den foreløbige kulmination på den handelskrig, der er igen er blusset op mellem Kina og USA.
Amerikansk pres skal ændre handelsvilkår mellem Kina og vesten
USA har indført det, der kaldes for national nødret, der giver amerikanerne mulighed for at forhindre udenlandske virksomheder i at bruge amerikansk teknologi og det har ramt særligt kinesiske Huawei, der har fået forbud mod at benytte Android og Googles tjenester.
“Lige nu er en sag om de sikkerhedsmæssige aspekter om adgang til amerikansk teknologi på det amerikanske marked blevet inddraget i de frihandelsaftaler, som burde have været på plads for mange år siden. Tidligere præsidenter i USA har ikke været i stand til at håndtere dette, omvendt så har Trump fundet et værktøj i værktøjskassen, som nok vil være effektivt”, forklarer John Strand.
“Jeg tror, at det, som Trump gør, vil få kineserne til at indse, at de vilkår, de giver vestlige virksomheder, skal ændres. De tider, hvor kineserne bevidst og systematisk diskriminerede vestlige virksomheder, er måske snart ovre”, fortsætter Strand.
Se også: Find billige mobiltelefoner
Huawei-forbud vil gavne Samsung og Apple
“Med den executive order, som Trump underskrev i sidste uge, er der kommet pres på en meget lang liste af kinesiske virksomheder. Lige nu er Google, Android og Huawei i medierne men det gælder rent faktisk alle kinesiske producenter, der benytter den udgave af Android, som indeholder mere end den rene open source udgave”, uddyber Strand.
Strand vurderer, at forbuddet kommer til at gavne mobilproducenter uden for Kina, for eksempel Samsung. “Samsung har lidt meget under kineserne. Rent praktisk så er Samsungs markedsandel og deres indtjeningsmargin blevet presset ret meget i takt med, at Huawei har vundet markedsandele. Det kommer også til at gavne en producent som Apple, der vil opleve mindre konkurrence på et marked, hvor der ikke vil være det samme prispres, som der var tidligere”, forklarer Strand.
Se også: Nyheder om Huawei vs USA