Tusindvis af Android-apps registrerer ulovligt din online-aktivitet – også danske Subway Surfers

Super populære apps som Clean Master, Angry Birds Classic, Audible, Flipboard og danske Subway Surfers er blandt apps, der mistænkes for ulovlig registrering af folks privatliv.

Tusindvis af Android-apps registrerer ulovligt din online-aktivitet – også danske Subway Surfers

Ifølge ny forskning udført af International Computer Science Institute fra Californien er der mindst 17.000 Android-apps, der registrerer og fører permanente optegnelser over dine aktiviteter online. Formålet er enkelt, det staves reklame, og det sker i vise tilfælde, selv når du har frabedt dig det.

 

Brugertracking i strid med Googles regler

Appene benytter dit Adverstising ID sammen med forskellige identifikatorer, der kan bruges til at sende personaliserede reklamer. Dette uden tilladelse, men tilsyneladende i modstrid med Googles politikker om brugertracking og fortjeneste på reklame.

Google kræver nemlig, at man som udvikler og annoncør ikke kobler Advertising ID til personlig information eller enhedsinformation, og det inkluderer Android ID, IMEIer, SSAIDer og MAC adresser. Samtidig skal det respekteres, hvis en bruger ikke ønsker at få personaliserede reklamer. Ifølge instituttets forskning, er der dog utallige udviklere, der helt ignorerer dette.

Se også: Find billige mobilabonnementer

 

Ligeglade med ændringer i vilkår

Forskningen fandt som nævnt frem til omkring 17.000 apps, er ikke blot udnytter Advertising IDer, men også andre personlige identifikatorer. Samlet set skaber det en optegnelse over online-aktivitet, der kan bruges til permanent at sammenkoble en person, deres enhed og deres onlineaktivitet.

Ændrer man som bruger i sine indstillinger for reklame, findes optegnelserne stadig, og ændringen i indstillingerne er uden betydning.

I rapporten fra instituttet nævnes 20 populære apps, der tilsyneladende overtræder Googles politikker på området, apps der alle er downloadet over 100 millioner gange. Visse har endda over 1 milliard downloads.

Se også: Guide til de bedste smartphones

 

Vildt populære apps blandt de mistænkte

Efter sigende drejer det sig blandt andet om Clean Master (over en milliard downloads), Angry Birds Classic, Audible og danske Subway Surfers. Appen Flipboard er også nævnt i rapporten, men her har udvikleren fortalt CNET, at det ikke stemmer, og at de ikke benytter Android ID til at målrette reklame.

Også folkene bag Angry Birds er uenige. De har udtalt, at de er i gang med at efterforske sagen, men endnu ikke har fundet tegn på, at der er benyttet identifikatorer på en upassende måde.

Det største problem med det hele er ifølge forskerne, at Google giver brugerne mulighed for at foretage indstillinger omkring privatliv, men at de indstillinger ikke har nogen effekt, da der bliver indsamlet anden information end netop den, indstillingerne gælder.

Se også: Anmeldelse af mobiltelefoner

 

Google vil gribe ind over for dem der misbruger retningslinjer

Instituttet har henvendt sig til Google for at spørge, om de har tænkt sig at gøre noget ved sagen. Til det har Google svaret, at der kan blive tale om at gribe ind overfor visse apps. Samtidig meddeler Google dog, at det er noget, de tager meget alvorligt, og at det er strengt forbudt at kombinere Ad ID med enhedsidentifikation for at kunne målrette reklamer personligt.

Google meddeler også, at de konstant gennemser appene, også dem nævnt i rapporten, og at der bliver grebet ind overfor dem, der bryder reglerne.

Se også: Nyheder om privacy