Android vokser som verdens største styresystem – iPhone mister terræn
Den smule vækst, der stadig sker på smartphone-markedet, ser vi i regionerne uden den såkaldte vestlige verden. Her opgraderer køberne nemlig deres telefoner.
Heldigvis for Android er det en proces, der er med til at øge deres markedsandel på verdensplan. Gartner fastsætter den til 86,2 procent for andet kvartal i deres sidste opgørelse af mobiltelefonstal.
Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner
Android-topmodellerne sælger bedre og bedre
Ifølge Gartner er det dog ikke kun i de billigere segmenter, at Android får nye kunder på de voksende markeder, salget af topmodellerne med Android er også steget 6,5 procent i andet kvartal. Her peger Gartner på, at det er salget af flagskibe som Samsung Galaxy S7 og lignende, der hjælper styresystemet med at udvide sin kundekreds.
Det samme gør de lidt billigere topmodeller fra kinesiske producenter som Huawei og Oppo.
For Samsung specifikt ser det også positivt ud, og der har generobret nogle af de kunder, de for nylig havde mistet på udviklingsmarkederne og ligger nu på en procentdel på 22,3 procent i andet kvartal.
Se også: Sammenlign priser på de bedste Android mobiler
Vinderne er Oppo, Samsung og Huawei
I det store hele voksede salget af smartphones med 4,3 procent i andet kvartal af 2016, hvilket giver et total salg på 344 millioner enheder i det kvartal. Salget er steget i udviklingsregionerne med en stigning på 9,9 procent, mens de ”gamle” markeder i dette kvartal oplevede et fald i salget af smartphones på 4,9 procent.
De fem største producenter af smartphones havde samlet set en stigning i salget fra 51,5 procent til 54 procent, hvor de store vindere er Oppo, Samsung og Huawei.
Huawei ligger på 8,9 procent og Oppo på 5,4.
Se også: Den bedste pris på Huawei P9 Lite
Apple går markant tilbage
Trist ser det ud for Apple, der er gået knap to procentpoint tilbage fra 14,6 til 12,9, når vi ser på den samlede andel af smartphone-markedet.Kun Windows indkasserer et større fald.
Apples salget af iPhones faldt således med med 7,7 procent, værst i Kina og de gamle markeder i Asien og Stillehavsregionen, her faldt iPhone-salget hele 26 procent og det har altså gjort Apples samlede andel af smartphone-markedet mindre.
Der er dog lyspunkter også for Apple: iPhones bedste markeder i andet kvartal var i Euroasien, Sub-Sahara Afrika og Østeuropa, hvor salget steg mere end 95 procent. Det bliver interessant at se, om iPhone 7, der snart bliver lanceret, kan vende skuden for Apple. Læs rygter om iPhone 7.
Se også: Nyheder om mobiltelefoner