Apple dropper datacenter i Danmark

Apple havde planer om at bygge et stort datacenter i Aabenraa, men det er nu droppet - det kommer fuldstændig bag på Aabenraa kommune.

Apple dropper datacenter i Danmark

Tilbage i 2017 stod det klart, at Apple havde købt en 285 hektar stor grund lidt uden for Aabenraa med henblik på at der skulle bygges et stort datacenter, men de planer er nu droppet.

 

Apple dropper dansk datacenter 

Apple har nemlig givet besked til Aabenraa Kommune om, at de dropper datacenteret i Sønderjylland og i stedet fokuserer 100 procent på det datacenter, de er ved at bygge mere nord på i Viborg.

Apple oplyste kommunen om de ændrede planer via en kort telefonsamtale og i en pressemeddelelse siger direktøren for kultur, miljø og erhverv i Aabenraa Kommune, Stig Isaksen, at det kommer fuldstændig bag på dem, at Apple dropper sine planer for datacenteret og i stedet ønsker at afhænde sin byggegrund.

Stig Isaksen forklarer, at Aabenraa Kommune har arbejdet med Apple i lang tid for at skabe grobund for et af verdens største datacentre og han vurderer på baggrund af samtalen med Apple, at der er tale om en overordnet strategisk forretningsbeslutning truffet i USA, og at beslutningen er truffet helt uafhængigt af forhold i Aabenraa Kommune.

Apple har ikke givet Aabenraa Kommunen noget konkret svar på, hvorfor de trækker sig.

Se også: Find bedste netværk i Danmark

 

Aabenraa Kommune har stadig Google

Borgmester Thomas Andresen er dog ærgerlig over Apples beslutning og kalder det for et uønsket bump på vejen for Aabenraa Kommunes indsats for at skabe arbejdspladser og øget bosætning i kommunen.

I følge dr.dk frygter han dog ikke, at andre dropper kommunen ryggen, fordi Apple trækker sig og han hæfter sig ved, at Google, som også ejer jord i kommunen, arbejder med at komme videre i deres proces.

Se også: Nyheder om Apples datacenter i Danmark