Apple i Frankrig angiver score for hvor let det er at reparere iPhone
Tilbage i november måned vedtog EU Parlamentet Right to Repair-loven, så det blev lov, at der på visse teknikprodukter skal angives en score mellem 1 og 10 som angivelse af reparationsmuligheden for produktet. Alt sammen for at mindske elektronisk skrot. I sidste måned blev Frankrig det første land i EU, der indførte disse nye scorer for elektronik, herunder smartphones og laptops.
Apple har fulgt op, så nu angives scoren for iPhones og MacBooks på selskabets franske hjemmeside.
Se også: Priser på iPhone
Apple viser score for hvor let det er at reparere iPhone og MacBooks
Scoren kommer først frem efter, man har konfigureret sin iPhone eller MacBook. Alle iPhone 12-modeller får scoren 6/10, mens den ældre iPhone 11 må nøjes med 4,6/10. For iPhone SE (2020) er det en score på 6,2/10, der gælder. Det gør den til den mest reparationsvenlige iPhone af dem, man kan købe direkte fra Apple.
Nyere iPhones scorer generelt højere, da de er lettere at demontere og har reservedele, der både er billigere og lettere at få fat i.
Apple har lagt score på mange gamle modeller som iPhone X, iPhone 8 og iPhone 7 og alle dem kan man se på selskabets supportside.
Når det gælder MacBooks, får den nye 13-tommers MacBook Air med M1-chip en score på 6,5/10, mens 13-tommers Pro-varianten må nøjes med 5,6/10, og 16-tommer varianten med 6,3/10.
Se også: Priser på tech produkter
Producenterne udregner selv scoren
Scoringssystemet er ikke helt fejlfrit, da hver producent skal udregne sine egne scorer, samtidig med at visse kategorier som information om softwareopdateringer og tekniksupport forvrider hele resultatet til fordel for producenten. De fastlagte kategorier omfatter reparationsvenlighed, demonteringsvenlighed, tilgængelighed for reservedele og pris.
Det er som sagt et lovkrav med disse scorer, men kravet gælder kun for visse elektroniske produkter som smartphones, laptops, TV-apparater, vaskemaskiner og plæneklippere. Producenterne skal angive en score, men de får ikke afgifter for produkter med dårlige score før end i 2022.
Se også: Nyheder om tech produkter
Flere nyheder i sagen
Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek absolut seneste nyt om emnet. Steen Jørgensen fortsatte historien. Allerede d. 1/3/2021 bragte vi nyt i sagen med artiklen iPhone 13-rygte bekræfter 5G-opgradering med mmWave og sub6Ghz – Følg den videre histore her. Se også seneste nyt om temaet her.