Augmented reality kan lægge stort pres på iPhone og Apple
Ifølge Bloomberg er Apple i gang med et par Google Glass-agtige smarte briller, der skal køres af din iPhone. Det er ikke noget, der decideret overrasker, da det er velkendt, at Apple-direktør ser augmented reality, AR, som den næste store ting i mobilverden. Augmented reality er som bekendt den teknologi, der projicerer computerbilleder ind i dit synsfelt.
Se også: Cook: Augmented reality bliver lige så stort som smartphonen
AR skal fremtidssikre Apples dominans
Apples satsning på AR kan ses som et træk, der skal være med til at sikre iPhonens suverænitet på smartphone-markedet i fremtiden.
Tim Cook er ikke alene om at se en lys fremtid for AR. Alex Kipman, chefudvikler for Microsofts HoloLens-briller, har for nylig udtalt til Business Insider, at han ser AR som en teknologi, der i fremtiden helt vil erstatte nødvendigheden af en smartphone.
Det er måske ikke helt usandsynligt, hvis vi forestiller os, at det bliver muligt at projicere beskeder, billeder og opkald direkte ind i dine øjne. I så fald er det jo ikke nødvendigt med et separat apparat.
Se også: Apple bekræfter de investerer i augmented reality
Apple presses af Microsoft og Facebook
Det er altså nu en stor opgave for Apple at sørge for iPhonens relevans. Samtidig med at deres største konkurrenter gør alt, hvad de kan for at gøre smartphonen irrelevant.
Både Microsoft og Facebook arbejder på at rykke AR ind til at overtage smartphonens plads og dermed også skubbe iPhonen af banen.
Se også: Første mobil med augmented reality er her
HoloLens fungerer helt uden computer
Microsofts HoloLens har den fordel, at det er et selvstændigt produkt, der ikke er afhængigt af en PC eller en telefon for at fungere. Netop det er vigtigt for Microsoft, der næsten er ikke-eksisterende på smartphone-markedet.
For Microsoft betyder det, at en succes med HoloLens vil være 100 procent deres.
Se også: Sammenlign priser på smartphones
Facebook satser på selvstændige enheder med Oculus og Magic Leap
Også Facebook med deres Oculus og lidt hemmelige Magic Leap satser på at skabe selvstændige enheder inden for AR og VR.
Med uendelige muligheder, hvis de kan komme ind på de markeder, hvor det heller ikke vil være nødvendigt for dem at have et smartphone styresystem, da de vil være ejere af ’the next big thing’.
Se også: Billige mobilabonnementer
Google satser på Android til VR og AR
Taler vi Google, er de mere forbundet til Android-systemet end til tanken om en smartphone som apparat. Google Glass var da heller ikke afhængige af en smartphone, og ingen regner med, at det vil være anderledes med de Google Glass 2.0, alle venter på.
Hvis kommende generationer af briller bare kører Android, vil Google altså være mere end tilfredse.
Se også: Nyheder om virtual reality
Selvstændige AR-apparater kan true iPhone og Apple
Der er altså meget, der truer Apples position. Det ville have en kæmpe indflydelse på selskabet, hvis smartphonen bliver udkonkurreret, da iPhonen er deres absolut største produkt. Det vil vare flere år, før noget sådant sker, men kimen er lagt og kapløbet i gang, et kapløb Apple har brug for at vinde. Deres satsning lader altså til at være et AR-headset, der er afhængigt af en iPhone.
De ser sikkert gerne en fremtid, hvor iPhonen er centrum i en AR-verden. Lige i hælene på dem, eller måske side om side, kæmper selskaber som Microsoft, Google, Facebook med flere om at feje Apple af banen, så der er lagt op til kamp.
Se også: Nyheder om augmented reality
Seneste tilføjelse til historien
Efterfølgende fulgte redaktionen op på temaet. Steen Jørgensen gik videre med historien. 23/3/2017 publicerede redaktionen en artikel omkring temaet Her bliver den første røde iPhone 7 Plus pakket ud – Artiklen kan læses her. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..