Apple og Samsung fik adgang til brugerdata via Facebook

Facebook har delt brugerdata med Apple og Samsung uden brugernes samtykke - Facebook afviser, de har gjort noget ulovligt.

Apple og Samsung fik adgang til brugerdata via Facebook

En ny stor reportage i New York Times konkluderer, at Facebook indgik aftaler med en lang række mobilproducenter om at gøre store mængder brugerdata tilgængelige. Det drejer sig om flere end 60 producenter, herunder Microsoft, Apple, BlackBerry og Samsung.

 

Facebook delte brugerdata med Apple og Samsung

Mere specifikt gav aftalerne adgang til venners data, ofte uden at spørge om lov, hvilket er i strid med en samtykkedekret med Federal Trade Commission fra 2011.

For at teste det hele, loggede en journalist fra New York Times ind på Facebook via en BlackBerry fra 2013. Kontoen havde omkring 550 venner, og derefter overvågede avisen hvilken data, der blev bedt om og modtaget.

Via BlackBerry-appen The Hub fik journalisten fat i ”identifikations information” på op til 295.000 Facebook-brugere. Værd at nævne er dog, at nyere BlackBerry-enheder, der kører Android, ifølge BlackBerry selv ikke bruger de samme private kanaler.

Se også: Find billig mobilabonnement

 

Facebook: Helt i overensstemmelse med loven

Ifølge Facebook var aftalerne med mobilproducenterne ikke i strid med 2011-dekretet, da producenterne mere var som tjenesteudbydere i stil med skytjenester, man betaler for at lagre sit data. Det hele er derimod i overensstemmelse med Facebooks samtykkedekret med samme myndighed, siger Facebook.

I marts havnede Facebook i den grad i krydsild, da det kom frem, at Cambridge Analytica havde misbrugt brugerdata i forbindelse med det seneste præsidentvalg i USA. Direktør Mark Zuckerberg er siden blevet forhørt af den amerikanske kongres, hvor han svarede på spørgsmål om Facebooks håndtering af brugerdata.

Se også: Nyheder om Facebook